De fleste mennesker har efterhånden hørt om kunstig intelligens – eller AI. Mediernes dækning af den kunstige intelligens ChatGPT siden efteråret 2022 har gjort begrebet til allemandseje, men hvad er det helt nøjagtigt begrebet dækker over?
Udover at være navnet på en ny bacheloruddannelse på SDU i Odense, så er kunstig intelligens også navnet på en teknologi, der bruger avancerede matematiske algoritmer og dataanalyse til at træne computersoftware til at tænke og lære nyt – på en måde der minder om mennesker måde at lære på.
– Det betyder, at systemer baseret på kunstig intelligens, såkaldte AI-systemer kan træffe beslutninger, løse problemer og fuldføre opgaver, der tidligere krævede menneskelig intelligens, tid og energi.
Det forklarer forsker i kunstig intelligens Luís Cruz-Filipe, der selv blev dybt fascineret af teknologien, da han første gang stiftede bekendtskab med den på et valgfag under sine bachelorstudier i Portugal.
– Jeg tog et valgfrit kursus i introduktion til kunstig intelligens og blev grebet af det. I samme periode fik jeg læst jeg nogle bøger, om hvad man eksperimenterede med på det tidspunkt, og så blev jeg endnu mere interesseret, siger Luís Cruz-Filipe.
I takt med at hans interesse for kunstig intelligens voksede, tog han i løbet af sin studietid flere specialiserede kurser og fag om emnet. I dag forsker og underviser han selv i kunstig intelligens.
– Efter min mening er det mest spændende ved kunstig intelligens den konstante refleksion over, hvad det egentlig betyder at være intelligent, siger han.
– Den oprindelig tanke var, at vi ville udvikle kunstig intelligens ved at skrive computerprogrammer, der nogenlunde kopierede den menneskelige tankegange. Nu oplever vi tit, at programmer, der opfører sig enormt klogt, faktisk “tænker” på en hel anden måde end mennesker. Det synes jeg, er både overraskende og enormt spændende.
De fleste AI-systemer vi møder er begrænsede af de data og input, de er trænet på. Selvom der ofte er tale om enorme datasæt, så er der ofte også tale om få aspekter og en snæver kontekst, mens mennesker kan trække på en meget bredere vifte af erfaringer og viden.
Det betyder, at kunstig intelligens kan have svært ved at træffe beslutninger eller forudsigelser i situationer, den ikke tidligere har stået over for.
Ligeledes har disse AI-systemer også en mere begrænset kreativitet. For selvom AI-systemer kan generere nye idéer og løsninger baseret på de data, den er trænet på, så kan de ikke “tænke ud af boksen” eller komme med helt originale idéer på samme måde, som mennesker kan.
Fremtidsperspektiver
Kunstig intelligens har allerede revolutioneret flere industrier, herunder sundhedsvæsenet, finanssektoren, detailhandelen og transportsektoren. Men potentialet strækker sig langt ud over disse områder.
– Vi bruger allerede kunstig intelligens inden for mange forskellige fagområder, og vi kommer til at gøre det mere og mere. Det er et ekstremt stærkt værktøj, da computere kan analysere meget mere data end mennesker og dermed træffe mere informerede beslutninger, end vi nogensinde kan drømme om at kunne selv, forklarer Luís Cruz-Filipe.
Teknologien kan også bidrage til at tackle nogle af samfundets største udfordringer, herunder klimaforandringer og folkesygdomme.
– Med kunstig intelligens kan man analysere store mængder sundhedsdata for at hjælpe med at diagnosticere sygdomme tidligt og forudsige, hvilke behandlinger der vil være mest effektive for en given patient, siger han.
– Ligeledes kan kunstig intelligens også hjælpe med at bekæmpe klimaforandringer ved at analysere data om vejr, energiforbrug og forurening for at identificere de mest effektive måder at reducere CO2-udledninger og forbedre energieffektiviteten på.
AI-systemer med fordomme
Selvom potentialet for kunstig intelligens er enormt, er der stadig nogle udfordringer, som skal håndteres. En af de største bekymringer er, at teknologien vil overtage folks arbejde, da mange rutineprægede opgaver kan udføres af kunstig intelligens.
Derudover er der god grund til bekymring, når det kommer til databeskyttelse og privatlivets fred, fordi AI-systemer kan indsamle og analysere store mængder personlige data.
– Samtidig er der risiko for, at vi kommer til at stole for meget på teknologien, siger Luís Cruz-Filipe.
I såkaldte blackbox systems, kender man til det datainput, som et givent AI-system bearbejder. Man får også et output i form af et resultat, en beslutning eller en løsning. Men man ved ikke, hvordan systemet er nået frem til sin konklusion.
– Men hvis man håndterer disse udfordringer på en god måde, er potentialet for kunstig intelligens enormt. Og hvis man bruger teknologien konstruktivt, så kan den bidrage til at løse nogle af samfundets største udfordringer og forbedre livet for millioner af mennesker over hele verden, forklarer forskeren.
Som samfund mener Luís Cruz-Filipe derfor, at vi bør intensivere indsatsen med at udforske og udvikle kunstig intelligens:
– Heldigvis er der en stigende interesse for såkaldt forklarlig kunstig Intelligens, der ikke kun kan træffe beslutninger, men som også kan forklare dem til mennesker, siger han.
Disse systemer kan begrunde og underbygge deres konklusioner, hvis man udfordrer deres konklusioner – og de kan lære fra deres fejl.
– Fordi man kan forstå deres tankegange, er de meget mere troværdige. Det er også nemmere at vurdere, om de udviser bias og fordomme. Og dermed kan man bedre modvirke dette, slutter Luís Cruz-Filipe.
