Virksomheder investerer i stigende grad i tablets til medarbejderne, men det kan være en udfordring for datasikkerheden, hvis virksomheden ikke investerer i et holdbart produkt. En dugfrisk undersøgelse, foretaget af Panasonic blandt medarbejderne i britiske virksomheder, viser, at tablets er populære. 43 procent mener, at tablets er det mest populære arbejdsredskab blandt bærbare computere og smartphones, når man er på farten. Men enhederne er også skrøbelige. 68 procent mener, at tablets er langt mere skrøbelige end de andre enheder. Og i løbet af de seneste to år har næsten halvdelen (47 procent) gennemsnitlig oplevet tre fejl på produktet, som har krævet en reparation.
Danske iRep.DK oplever, at flere og flere virksomheder og privatkunder henvender sig for at få repareret ødelagte tablets. I løbet af i år har virksomheden foretaget over 3.000 reparationer, hvilket er en rekord. Typisk er skærmen ødelagt, fordi tablet’en har været tabt. iRep.DK er ikke overraskede over resultaterne i Panasonics undersøgelse, og ser også en klar tendens i, at erhvervslivet i langt højere grad anvender tablets til fx dokumenthåndtering og særlige arbejdsspecifikke applikationer. Virksomhederne bør aktivt vurdere behov og krav til tablet’ens holdbarhed, så der investeres i et holdbart produkt, lyder meldingen.
Panasonic har opstillet en række forudsætninger, som man bør tage hensyn til før køb af en tablet eller et lignende bærbart produkt med touch-skræm og embedded processor. Det handler om hardware og holdbarhed, en robust skærm, enkel dataoverførsel, lang batterilevetid, et stort udbud af programmer og tilbehør, SSD harddisk, høj brugersikkerhed samt god support.

