Diatom A/S præsenterer BlueWave QX4 fra Dymax – en fremragende løsning til intensiv UV-LED-punktbelysning. Hærdesystemet egner sig til hærdning af lim, coatings og indkapslinger i den elektroniske, optiske eller medicinske sektor samt til højintensiv UV-hærdning i den kemiske, biologiske og farmaceutiske sektor. Det kan anvendes både som stand-alone eller integreret i en automatiseret løsning.
Dymax har netop lanceret et højintensitets spothærdesystem, som samler LED-teknologiens fordele i en kompakt og alsidig enhed. Hærdesystemet består af en styreenhed, hvortil der kan tilsluttes op til fire LED-spot, som gør det muligt at belyse flere emner ad gangen eller at belyse det samme emne fra flere forskellige vinkler på samme tid. LED-spottene fås med bølgelængder på 365, 385 og 405 nm og kan udstyres med linser i forskellige størrelser, der sikrer et homogent lys. Intensiteten og cyklustider er separat indstillelige for hver enkelt spot. De individuelle eksponeringstider og intensiteten kan indstilles i 1 procents intervaller for hver LED-spot, hvilket giver operatøren maksimal fleksibilitet.
Dymax BlueWave QX4 har et brugervenligt interface, som sikrer en nem og fleksibel opsætning og anvendelse. Enheden betjenes med pedal eller via PLC og kan let integreres i automatiserede produktionslinjer. LED-spothærdesystemet egner sig til laboratoriebrug, til lav- og høj-volumen produktion i medicinal- og elektronikindustrien samt i den optiske, kemiske, biologiske og farmaceutiske industri.
Diatom
Tlf.: 36 34 27 08

