
Japanske Hakko har udviklet en HF/induktionsloddestation FX-100, der med en ganske lille og tynd spids kan leverer en enorm varme.
Hakko FX-100 opvarmer lynhurtigt loddespidsen ved hjælp af HF/induktionsopvarmning med en frekvens på 13,56 MHz, og har i tillæg en boost-funktion, der kan anvendes, hvis der virkelig er behov for effekt. Boost-funktionen forøger spidstemperaturen med 5 til 10ºC. Hakko FX-100 arbejder effektivt på multilayer-print med mange high density komponenter med ultrasmå loddepunkter og store stelarealer i de indre lag. Kalibrering er ikke nødvendig, hvilket sparer såvel tid som penge. De to spidstyper 01 og 02 leverer en loddetemperatur på henholdsvis 450°C og 400°C, og så holder stationen selv styr på, hvilken spidstype, der er i brug, hvor mange lodninger der er udført med denne spids, og hvor længe stationen har været tændt med den pågældende spids.
Cypax
Tlf.: 97 10 11 88

