
HD beskriver egenskaberne i Rohde & Schwarz’ RTO- og RTE-oscilloskoper, der er fremstillet til applikationer, hvor den lodrette opløsning er vigtig. Det gælder især inden for de målefomål, hvor signalspændingerne er meget lave, og hvor signalanalysen skal være højt detaljeret. Det kunne eksempelvis være i switchede strømforsyninger, hvor spændingerne over den switchede komponent skal undersøges i on- og off-tiderne inden for den samme dataopsamling. Det er udfordrende målinger, der kræver en meget høj opløsning.
Ved at skifte til 16-bit, opnår man en detaljeringsgrad 256 gange højere end for en 8-bit opløsning. For at opnå den høje opløsning bliver signalet sendt igennem et lavpasfilter direkte efter A/D-konverteren. Det mindsker støjen og øger derfor signal-/støjforholdet. Båndbredden i lavpasfiltret kan brugerindstilles til mellem 10kHz og 500MHz, og jo lavere båndbredde, desto højere opløsning.
Høj opløsning fører til skarpere waveform-visninger, og input-følsomheden for oscilloskoperne er øget til 500µV/div. Et enestående digitalt triggersystem er følsomt nok til at trigge selv det mest højopløste signal. Hver 16-bit sample bliver checket mod trigger-tilstanden og kan initiere en trigging. På den måde kan man isolere selv de mindste signaler til detaljeret analyse.
Rohde & Schwarz GmbH & Co. KG
Web: http://www.rohde-schwarz.com

