
Hamamatsu inviterer for første gang uden for Japan til Hamamatsu Photonics teknologidage, en række 1-dags seminarer, som afholdes i Lund, München, London, Paris, Zürich og Milano. Seminaret i Lund i Sverige finder sted den 19. november 2014 og er dermed nærmeste mulighed for danske interesserede. Hamamatsu vil præsentere nuværende og fremtidige teknologier, fremført af ledende eksperter indenfor industrien. Begivenheden vil endvidere give mulighed for at networke og dele erfaringer med ligesindede indenfor forskning og udvikling af photonics-systemer.
Blandt Get Smart indholdet vil der være en række varme emner som:
– Præsentation af de vigtigste kamerateknologier, som anvendes indenfor mikroskopi, herunder CCD, sCMOS og EMCCD kameraer, fordele og ulemper ved de enkelte teknologier vil blive beskrevet.
– Detektion helt ned til en enkelt foton er muligt ved hjælp af et photomultiplier-rør. Det er pålidelige komponenter, der har været kendt i adskillige årtier og er forbedrede og optimerede til maximal ydevne. De kræver en spændingsforsyning på over 1000V og fylder godt i landskabet, hvilket begrænser deres anvendelse i visse typer af udstyr. Prisen ligger heller ikke i den lave ende.
– Multi Pixel Photon Counters (MPPC) er for photomultiplier-rør, hvad transistorer er for rør. Denne teknologi kræver forsyningsspændinger, som ikke overstiger 80V og er i bund og grund er en halvlederkomponent, med alle de fordele dette giver, men som samtidigt er i stand til at detektere fotoner med en følsomhed på niveau med photomultiplier-rør.
– De såkaldte Mikro-Opto-Elektro-Mekaniske-Systemer, har været genstand for intensiv forskning og udvikling over de seneste 20 år. I løbet af denne årrække har teknologien fundet dens vej ud i industrien. Formålet med denne præsentation er at give en oversigt over hvordan MOEMS teknologien har været med til at optimere nutidens opto-elektroniske komponenter
– Halvlederteknologien udvikler sig med lynets hast, hvilket gør det muligt at fremstille billedsensorer, hvor hver eneste pixel kan indeholde en stigende mængde af digital og kundespecificeret analog funktionalitet. Dermed følger et stadigt stigende udvalg af modulære byggeblokke til smart pixel og single-chip image sensing løsninger. Eksempler på disse vil blive præsenteret og ikke mindst hvad disse nye muligheder kan anvendes til indenfor fotoniske mikrosystemer.
Det komplette program med fuldstændig agenda, beskrivelse af de enkelte seminarer og foredragsholdere samt tilmeldingsblanket findes på: https://www.hamamatsu-news.de/2014_techdays/registration.php

