Synscenter Refsnæs, det nationale center for blinde og svagsynede børn og unge, har udviklet en e-bogslæser til svagsynede og ordblinde. E-bogslæseren VI Reader gør det muligt at tilpasse e-bøger til netop den forstørrelsesgrad, forgrundsfarve, baggrundsfarve, lysstyrke, skrifttype, læseretning og linjeafstand, som passer til den enkelte. VI Reader gør e-bøger tilgængelige for svagsynede borgere – unge som gamle – ligesom e-bogslæseren gør det lettere for mange ordblinde at læse. VI Reader er udviklet med støtte fra TrygFonden og kan hentes gratis fra Apple AppStore og Google Play.
I mange e-bogslæsere kan man forstørre teksten og ændre farverne en smule. De gør det dog ikke muligt at forstørre i en grad, som er tilstrækkelig for borgere med kraftig synsned-sættelse, ligesom man ikke kan tilpasse farver og lysstyrke så de passer til den enkeltes synshandicap. Ifølge Tanja Stevns fra projektet bag app’en har Synscenter Refsnæs med VI Reader har skabt en app, som gør det muligt at læse almindelige e-bøger uden først at skulle konvertere dem til et synsvenligt format.
Synscenter Refsnæs fik idéen til VI Reader i forbindelse med en undersøgelse af svagsynede børns læsning på tablets i 2012. Her stod det klart, at svagsynede ikke umiddelbart kan læse e-bøger på tablets uden brug af andre hjælpemidler. Løsningen blev en e-bogslæser, som kan vise e-bøger i individuelt tilpasset storformat uden at læseren skal anvende andre hjælpemidler.
Mulighederne for at kunne tilpasse e-bøger er ikke kun en fordel for svagsynede. Mange ordblinde kan også have fordel af at vælge skrifttype, skriftstørrelse, forgrundsfarve og bag-grundsfarve, som passer til den enkeltes personlige præferencer. VI Reader kan læse e-bøger i EPUB format uden DRM. VI Reader fås til tablets og smartpho-nes med iOS (iPhone, iPad, iPod Touch) og Android. VI Reader er udviklet af Sensus ApS for Synscenter Refsnæs.
Apple AppStore:
https://itunes.apple.com/dk/app/vi-reader/id553197112?l=da&mt=8
Google Play:
https://play.google.com/store/apps/details?id=dk.sensus.vireader

