Forsyningstilsynet har fredag godkendt en ny metode for nødforsyningstariffen for ikke-beskyttede gaskunder i Danmark.
De ikke-beskyttede gaskunder udgøres af en række danske virksomheder, som hvert år udarbejdes af Energinet på bagrund af kriterier fastsat af Energistyrelsen. Du kan læse mere om de ikke-beskyttede gaskunder på Energinets hjemmeside.
De ikke-beskyttede gaskunders adgang til nødforsyning prioriteres efter deres samfundskritiske betydning. Den nye metode har til formål, at kompensere de ikke-beskyttede gaskunder i tilfælde af, at de under en nødsituation tildeles mindre gas end højt prioriterede ikke-beskyttede kunder.
Metoden er et tillæg til den allerede delvist godkendte tarifmetode for det danske gastransmissionssystem. Metoden træder derfor i kraft samtidig med resten af tarifmetoden for det danske gastransmissionssystem fra den 1. oktober 2022.
Det skal bemærkes, at Forsyningstilsynets godkendelse af metoden er tidsbegrænset til og med 30. september 2024.
Afgørelsen om metodegodkendelsen kan læses via knappen herunder:
Link til orientering om nødforsyningstarif for ikke-beskyttede virksomheder