Teknologisk Institut deltager lige nu i et større EU-projekt, hvor man med hjælp fra robotter vil gøre det nemmere at genfremstille elektronik. Danmark har nemlig endnu ikke knækket koden til, hvordan robotterne kan være med til at reparere vores ting, når eksempelvis PC’en eller vaskemaskinen giver op.
Mens robotter bygger løs i industrien, bliver det meste kasserede elektronik i dag nedbrudt til løse skrotdele, selvom meget sagtens kunne leve et længere liv. I stedet for, de bliver til skrot, kan vi bruge dem igen. På den måde kan vi både minimere mængden af skrot og det klimaaftryk, vi producerer.
– Der er heldigvis nogen, som er i gang med at skabe den kode, der kan lære robotterne at skille tingene ad og bytte gamle dele ud med nye, siger Mikkel Labori Olsen, faglig leder, Robotteknologi, Teknologisk Institut.
Mikkel Labori Olsen er faglig leder på Teknologisk Institut i Odense, og han er med sine kollegaer i gang med at finde ud af, hvordan man kan få robotter til at identificere fejl og reparere forskellige typer elektronik.
På Teknologisk Institut deltager de nemlig i et større EU-projekt, RENÉE, hvor man vil undersøge mulighederne for at forbedre processerne for genfremstilling ved hjælp af kunstig intelligens og robotteknologi. En af de løsninger, Mikkel Labori Olsen arbejder med, er udskiftning af dele på bærbare computere.
En hjælpende robot-hånd
I dag bruger man teknikere til at fejlfinde og reparere ødelagt elektronik, men i fremtiden håber flere virksomheder på at få en robot-arm ind i værkstedet.
– Vi kan se, at der er en masse danske virksomheder der er gået i gang med at istandsætte bærbare. Vi hører fra dem, at de har svært ved at finde teknikere nok til at skille det ad, så ved at bruge robotter til reparationer kan vi både opskalere og få mere ensartethed i de cirkulære processer.
Ingeniørerne udforsker især brugen af cobots til at udføre de mere ensartede opgaver. Det er netop sådan én, der står og skruer skærmen af en halvtæsket Lenovo-bærbar, som robotingeniørerne tester på. På en skærm ved siden af robotarmen kan kollegaerne overvære den planlagte arbejdsproces og hurtigt hjælpe robotten videre, når den engang imellem går i stå.
Robotten skal trænes en del endnu, før teknologien er køreklar. Robotter gør udelukkende, hvad de bliver bedt om – på godt og ondt. Her skal kunstig intelligens være med til at lære robotten at genkende variationer i de dele, den skal forsøge at skifte ud.
– Den kommer ikke til at fuldautomatisere alt. Hvis skærmen er fuldstændigt knust, så vil det ikke være realistisk, at vores løsning hjælper. Men robotten skulle gerne kunne være med til at identificere det problem, den ikke kan klare, og spørge efter en dygtig tekniker, der kan løse de krævende opgaver, understreger Mikkel Labori Olsen.
Stort potentiale, lavt klimaaftryk
Man har endnu ikke har tal på den potentielle CO2-reduktion i projektet, fortæller Mikkel Labori Olsen, men konstaterer samtidig, at når en stor del af udledningen kommer fra selve produktionen af eksempelvis computere – og man vælger at købe genfremstillede modeller frem for nye – findes et stort potentiale for en positiv effekt på klimaregnskabet.
– Vi kan allerede se at det kan blive brugt hos vores samarbejdspartnere. Vi samarbejder med en virksomhed, der refurbisher de her bærbare, vi arbejder på, og i kvalitetssikringen kan vi bruge nogle af de AI-modeller, vi kigger ind i. Det bliver helt klart noget inden for de næste par år, som kan effektiviseres.
Om RENÉE-projektet
RENÉE er et EU-støttet projekt, som består af 16 partnere fra ni europæiske lande, herunder Teknologisk Institut i Danmark. Formålet med RENÉE er at forlænge produkters levetid ved hjælp af robotteknologier og kunstig intelligens. Projektet skal blandt andet udbrede mulighederne inden for remanufacuring, hvor målet er at skabe eller opdatere produkter, hvori genanvendte materialer indgår, mens det færdige produkt har samme (eller bedre) kvalitetsstandard som fabriksnye produkter.
Teknologisk Institut deltager som en vigtig samarbejdspartner, der skal være med til at udvikle nye teknologier, som kan gøre det nemmere og billigere for virksomheder at skabe nye produkter med genanvendte dele.
I 2015 viste et markedsstudie fra EU’s forsknings- og innovationsprogram tre fremtidsscenarier for remanufacturing i EU mod 2030:
I studiets mest beskedne scenarie, hvor man beregner en 50 pct. stigning i markedet for remanufacturing, vil det alene i EU have en markedsværdi på mindst 46. mia. euro og kunne reducere CO2-udledningen med 16 millioner ton.
Da analysen blev lavet fyldte remanufacturing 1,9 pct. i de industrier, som blev undersøgt.
