Til at styrke de kommercielle aktiviteter i Develcos salgs- og marketingafdeling har det teknologiske udviklingshus øget ressourcerne med ansættelse af Nana Kirk Lundgaard som ny sales engineer. Nana skal arbejde med salg af Develcos teknologi ydelser inden for produktudvikling og produktionsstyring og Develcos udviklingskompetencer inden for elektronik / hardware og embedded software.
Nana Kirk Lundgaard er uddannet diplomingeniør i Bioteknologi på Aarhus Universitet. En bred ingeniøruddannelse der spænder vidt fra en blanding af kemi og biologi kombineret med teknologi og proces, men elektronikken er ikke fremmed for hende. Undervejs i uddannelsen til bioteknologi ingeniør havde hun fag i elektronik blandt andet om PLC-styringer.