Det ikoniske fotografiapparatmærke Kodak og specialist i fremstilling af mobile enheder, Bullitt Group, annoncerer sammen lanceringen af Kodak IM5 smartphone (IM5), en 5″ android smartphone, der i høj grad skal forenkle brugen af smartphones.
Den enkle, intuitive brugergrænseflade giver hurtig og nem adgang til nøglefunktioner som opkald, sms, kamera og kontakter. Den avancerede fjernstyringssoftware giver også pålidelige venner og familie mulighed for at give hjælp, hvis det er nødvendigt, via en PC eller tablet.
Som man kunne forvente fra Kodak, er fotografering central for telefonens tiltrækningskraft, og IM5 tager, gemmer, deler og udskriver fotos hurtigt og enkelt. 13MP hovedkameraet med autofokus har en unik billedstyringssoftware, der med et tryk på en knap giver brugerne mulighed for hurtigt at redigere fotos og enten vise dem på enheden, dele dem på de sociale medier eller udskive dem med en skræddersyet app, der er kompatibel med hjemmeprintere og mange populære kommercielle printerfaciliteter (tilgængelig i deltagende lande).
Ønsket om enkelhed betyder imidlertid ikke, at der er sparet på hastighed og ydelse. Med Android OS (Kit-Kat, som vil blive opgraderet til Lollipop) kan denne octa-core 1,7Ghz udvides til 32GB via et Micro SD-kort. Den har også en særlig app store (helt enkelt kaldet “Apps”), der giver brugere hurtig og nem adgang til et håndplukket udvalg af applikationer, der passer til deres interesser (der er også fuld adgang til Google Play).
Den er målrettet mod forbrugere, der ønsker en smartphone, der er nemmere at bruge end den, de bruger nu (eller får tilbudt), så IM5 betjener et markedssegment, der – indtil nu – er blevet dårligt betjent af mobiltelefonproducenter.
Kodak IM5 fås i hvid eller sort og vil være tilgængelig over hele verden, startende i Europa i slutningen af første kvartal 2015.