
Akademiet for de Tekniske videnskaber (ATV), Innovationsnetværket for Finans IT og DTU inviterer 15. januar, 2015 i København til konference om cybersikkerhed i Danmark, og hvordan vi imødegår de trusler og udnytter de muligheder, som Danmark og danske virksomheder står over for i en global og digitaliseret verden. Konferencen vil bidrage med danske visioner for, hvad Danmark kan gøre for at beskytte sig mod cyberangreb.
På konferencen vil vi gennem gennem en række cases fra Estland, finansektoren m.fl. drøfte vejen til en sikker infrastruktur, videndeling og samarbejde samt den reelle danske trussel. I 2007 oplevede Estland, at en række organisationer blev udsat for cyberangreb, heriblandt parlamentet, banker, ministerier, aviser og flere andre, og privatfølsomme oplysninger blev kompromitteret. Den 15. januar 2015 kan du høre Director General Jaan Priisalu fra the Estonian Information System Authority fortælle om nationens opbygning af en sikker infrastruktur.
Deltag desuden i debatter om behovet for forskning og uddannelse samt virkemidler og mekanismer for mere sikkerhed. Dagens moderator er formand Birgitte Kofod Olsen, Rådet for Digital Sikkerhed, partner i Carve Consulting. Der vil være to spor med foredrag af forskellige nøglepersoner inden for data- og computersikkerhed, og der er et beskedent gebyr for deltagelse.
Tilmelding til:
Konsulent Maja Lænkholm, ATV
Tlf.: +45 45 96 08 25, ml@atv.dk

