Mange virksomheder er forsigtige med at ansætte fast personale til job, hvor der er varierende arbejdsmængde. Flere og flere virksomheder vælger derfor at outsource. Udarbejdelse af firmaets dokumentation er en af de opgaver, som med fordel kan lægges ud til andre.
ZZzero, som har opfundet en ny ret enestående og energibesparende strømforsyning til elektronikbranchen, startede som iværksættervirksomhed. ZZzero er ifølge virksomhedens direktør, Lars Malling, klar til at tage de næste skridt som en mere ”etableret” virksomhed og har derfor valgt at bruge underleverandører til at udføre opgaver, virksomheden ikke selv kan eller har tid til. Det handler om at udnytte egne kompetencer bedst muligt.
ZZzero står selv for udvikling og salg. World Translation A/S er med til at designe og fremstille blandt andet produktblade og manualer.
Energibesparelser er en vigtig parameter for firmaet, hvilket også fremgår af dokumentationen. Virksomheden har dog valgt at nedtone budskabet, så det ikke virker for ”frelst”, men alligevel tydeligt viser firmaets fokusområde, hvilket også fremgår af dokumentationsmaterialet fra World Translation.
Hos World Translation er man klar over, at det kræver tillid at overlade sin dokumentation til andre. Men det kan betale sig. Danske virksomheder kan spare sig selv for mange ærgrelser ved at udføre dokumentation, som er i ”øjenhøjde med målgruppen”. Dermed får køberen en positiv produktoplevelse – og samtidigt en større tillid til producenten.