• LinkedIn
  • KONTAKT
  • ANNONCERING
  • PARTNERLOGIN

ElektronikFOKUS

Fokus på elektronik

  • Branchenyt
  • Design & udvikling
  • Events
  • IoT & embedded
  • Komponenter & konnektorer
  • Power
  • Produktion
  • Test & mål
  • Wireless & data
  • Artikler fra Aktuel Elektronik

Artikler fra Aktuel Elektronik17. 06. 2025 | Pia Nielsen

Før 1910 var støvsugere oftest hestetrukne

Artikler fra Aktuel Elektronik17. 06. 2025 By Pia Nielsen

Det er svært at overvurdere den betydning, Fisker & Nielsen – og navnlig deres elektriske ”private” støvsuger, Nilfisk, har haft for det danske samfund. Hans Marius Nielsen (1870-1954) forlod virksomheden i 1910 og fortsatte med produktion af elektromotorer, mens Peder Andersen Fisker fortsatte den oprindelige fabrik med nye, forbrugerrettede produkter

Artiklen har været bragt i Aktuel Elektronik nr. 7 – 2025 og kan læses herunder uden illustrationer
(læs originaludgaven her)

Af Rolf Sylvester-Hvid

Støvsugeren var da noget, man sendte bud efter, ikke sandt? Byens klunkehjem var i tiden hen over skiftet til det 20. århundrede ret udtalte støvsamlere med tunge møbler, tæpper og gardiner, uldtøj og meget andet godt. Og det åbnede selvfølgelig et marked for støvsugning. Man kunne ikke forvente, at stuepigen – endnu mindre én selv – skulle slæbe alle draperierne ned i gården til tæppebankning fra en lejlighed i højderne i datidens storbyer. Nænej, i stedet sendte man bud efter støvsugeren. Det var en hestetrukken anordning, som enten ved hjælp af to friske unge drenge, der trampede på et par blæsebælge med omvendt funktion, eller en maskine dannede det fornødne vakuum. Så trak mester slangerne ind gennem vinduerne i en given bygning og sugede støvet væk. Måske effektivt, men ikke særlig praktisk.
Men starten af 1900-tallet var samtidigt en periode, hvor den moderne verden trængte sig på og ikke mindst elektromotorerne, der var blevet meget billige at producere, og som med et stadigt mere udbredt elektricitetsnet kunne forsynes et utal af steder – også i de private hjem. Der opstod i den periode i Danmark en række elektrotekniske virksomheder, herunder Fisker & Nielsen på Frederiksberg, et resultat af samarbejdet mellem værkfører Hans Marius Nielsen og fabrikant Peder Andersen Fisker tilbage i 1906. Formålet var netop at fremstille motorer, som ville kunne bruges i et utal af applikationer – herunder moderne produkter som boremaskiner, pumper og – ja – støvsugere.
Fisker havde et klart øje for behovet på forbrugermarkedet, og han købte derfor i 1910 Nielsen ud af virksomheden. Hvor Nielsen satsede på den fortsatte fremstilling af elektromotorer, så fik Fisker udviklet Nilfisk-støvsugeren, der kom på markedet i 1910, og som på kort tid gjorde den hestetrukne støvsugervogn til fortid i det moderne bybillede. At det undervejs har ført til et næsten ikonisk, dansk forbrugerprodukt, er i sig selv imponerende – og det aftvinger også en betydelig respekt, at Fisker & Nielsen stod bag Nimbus-motorcyklen, der i sin samtid har stået for noget af det mest avancerede på to hjul – med en i øvrigt imponerende høj overlevelsesrate for de producerede køretøjer.

M20 satte for alvor gang i tingene
De tidligste modeller var konstrueret i forniklet blikplade og koncentreret omkring en 130W elmotor, som trak en ventilator, der gav det nødvendige undertryk til ”suget”. Første kommercielle model var M20, og den er ikke så pokkers forskellig fra nutidens støvsugere. En bærbar løsning med en ledning, on/off-kontakt og tilslutning til en udskiftelig støvsugerslange. Den blev senere opgraderet til M40-typen, hvor motordel og opsamler var med fjederbelastede hasper, der gjorde tømning betydeligt lettere end i M20’eren.
I 50’erne kom version S50/S55, som fik monteret en lille støvpose på toppen. Den blev pustet op ved brug, og man kunne lægge duftpiller eller vat med desinfektionsvæske i posen, så man gav kunderne i hvert fald en illusion om en vis form for miljøvenlighed. Reelt opfangede posen kun enkelte støvpartikler og det kulstøv, som motorkullene afgav under brug. Langsomt kom effekten også opad mod de niveauer, vi kender i dag, og salget var også pænt med. I 1954 rundede Nilfisk salget af en million støvsugere.
G70 er den første støvsuger i ”plastikalderen”, og materialevalget skifter da også fra stålplade til aluminium og plast. Vi kender ikke de eksakte produktionstal, men mon ikke et stykke over millionen er rimeligt at gætte på? NKT ejede en overgang Nilfisk-navnet, men i dag er det Nilfisk Holding, der ejer navn og rettigheder samt et utal af opkøbte virksomheder i udlandet. Koncernen beskæftiger langt over 5000 medarbejdere, og omsætningen må i 2024-tal forventes at have rundet de 10 milliarder DKK.
Man kan spekulere på, om Fisker fik inspiration til Nilfisk-støvsugeren fra amerikanske Hoover, der i 1908 lancerede en opretstående støvsuger til privat brug. Produktet er så indarbejdet i den angelsaksiske verden, at man ”hoover” frem for at ”vacuum cleane”. I Danmark ”nilfisker” vi ikke – vi støvsuger. Men bag produktet gemmer sig alligevel en fin dansk industrihistorie …

Billedtekst:
Skal der støvsuges, så sender man da bud efter støvsugeren. Hér får Centralhotellet en grundig støvsugning i 1904 fra den hestetrukne støvsuger.

Skrevet i: Artikler fra Aktuel Elektronik Tags: bagsidehistorie, Bagsiden, nostalgi, støvsuger

Seneste nyt fra redaktionen

75V motordrev IC’er til skalérbare industrielle applikationer

Komponenter & konnektorerPower27. 02. 2026

STMicroelectronics' STSPIN9P-serie af 75V motordrev-IC'er letter udvikling af ​​robuste industrielle drev. De ialt 12 STSPIN9P-enheder er velegnede til drift fra populære busspændinger som 48V og giver brugerne mulighed for nemt at skalere deres designs til forskellige motortyper og

Recom Power og Bürklin udvider partnerskab i distributionen

Branchenyt27. 02. 2026

Recom Power og elektronikdistributøren Bürklin Elektronik intensiverer deres samarbejde, som har eksisteret i mere end tolv år. Målet med at udvide partnerskabet er at give kunderne endnu hurtigere og mere omfattende strømforsyningsløsninger fra Recom. Bürklin supplerer Recoms portefølje med

Digisense vil med nyt opkøb gøre europæiske virksomheder uafhængige af USA

Wireless & data27. 02. 2026

Europa arbejder på højeste niveau mod at blive uafhængig af amerikanske techgiganter. Softwarevirksomheden Digisense har netop købt et dansk AI-modul, og sikrer dermed, at virksomheder kan holde samtlige af deres fakturadata inden for EU’s grænser. Det kan være svært at komme uden om USA, når

TDK Corporation udvider sin portefølje af X2-filmkondensatorer med den nye B3292xU/V-serie

Komponenter & konnektorer27. 02. 2026

TDK Corporation udvider sin portefølje af X2-sikkerhedsfilmkondensatorer med den nye B3292xU/V-serie, der nu understøtter højere spændinger og tilbyder kompakte ledningsafstande på 15 mm og 22,5 mm, med kapacitansværdier fra 47 nF til 1,8 µF. Serien er nominel til 350 V (AC) og robust over for

Grøn innovation på vej – energiprojekter søger om 804 millioner kroner hos EUDP

AktueltDesign & udviklingPowerProduktion27. 02. 2026

Interessen for at udvikle og demonstrere nye energiteknologiske løsninger i Danmark er fortsat høj. Den 25. februar 2026 lå årets første frist for at søge om tilskud fra EUDP til udvikling og demonstration af ny energiteknologi i Danmark – og der er igen rift om midlerne. Programmet har modtaget 82

Messe for trykt elektronik har bidt sig fast

AktueltEventsProduktion27. 02. 2026

I alt 158 ​​udstillere fra 29 lande, mere end 2.400 besøgende og et klart fokus på produktionsmodnet anvendelse: Fra 24. til 26. februar 2026 bekræftede LOPEC i Messe Münchens Internationale Kongrescenter endnu engang sin rolle som verdens førende platform for fleksibel og trykt elektronik og

Karsten Ries er netop indtrådt i bestyrelsen hos Melsen Tech

BranchenytDesign & udviklingProduktionTop27. 02. 2026

Karsten Ries indtrådt i bestyrelsen hos Melsen Tech. Den hidtidige bestyrelse siger til elektronikfokus.dk, at han er en dygtig og erfaren profil med mange bestyrelsesposter i industrien bag sig samt en lang og succesrig karriere. I de virksomheder, hvor Karsten Ries har været engageret, har han

DI: Tyveri af viden er en alvorlig trussel mod Danmark

AktueltWireless & data25. 02. 2026

Dansk viden, teknologi og innovation er fundamentet under vores velstand, vores arbejdspladser og vores sikkerhed. Men netop dét, der gør Danmark stærkt som samfund, gør os samtidig sårbare. Derfor lancerer Politiets Efterretningstjeneste (PET) sammen med bl.a. Dansk Industri (DI) i dag en

IDA: Fremtidens råderum styrkes kun med flere teknologiske tiltag

AktueltBranchenyt25. 02. 2026

Regeringens 2035-plan vidner om en sund og stærk dansk økonomi og skyldes ikke mindst, at politikerne har taget de svære beslutninger de forgange år. Det mener formand for Ingeniørforeningen, IDA Laura Klitgaard, der samtidig pointerer, at de lyse økonomiske fremtidsudsigter på den lange bane, ikke

Mekoprint fastholder fokus på CO₂-reduktion med 38% mindre udledning i egen produktion

ProduktionTop25. 02. 2026

Siden 2020/21 har Mekoprint reduceret sine Scope 1-2-udledninger med 38 % relativt til omsætningen, og resten er siden 1. oktober 2025 blevet 100 % CO₂-neutraliseret. Det betyder at alle kunder får deres komponenter produceret med CO₂-neutral drift, så fokus nu kan rettes mod at optimere CO₂-andelen

Tilmeld Nyhedsbrev

/Nyheder

  • Mouser Electronics

    Mouser Electronics New Product Insider: Over 40,000 New Parts Added in 2025

  • Elektronikmessen

    Besøg UniFactory på Elektronikmessen 2026

  • InnoFour

    Xpedition: Comprehensive approach to Designing Electronics

  • GOmeasure ApS

    Rigol er ny leverandør hos GOmeasure

  • Mouser Electronics

    New eBook from Mouser Provides an Engineering Guide to RF Design and Applications

  • Mouser Electronics

    Mouser Electronics Named Bourns e-Commerce Distributor of the Year for Outstanding Digital Performance

  • Elektronikmessen

    Mød ICAPE Denmark A/S på Elektronikmessen 2026

  • InnoFour

    What’s new in Xpedition 251: Designer update

  • Phoenix Contact A/S

    M8 og M12 stik til automatiske produktionsprocesser

  • Elektronikmessen

    Mød HIN A/S på Elektronikmessen 2026

Vis alle nyheder fra vores FOKUSpartnere ›
 
 
 
 

Læs Aktuel Elektronik

Aktuel Elektronik avisforside

Annoncér i Aktuel Elektronik

Medieinformation

KONTAKT

TechMedia A/S
Naverland 35
DK - 2600 Glostrup
www.techmedia.dk
Telefon: +45 43 24 26 28
E-mail: info@techmedia.dk
Privatlivspolitik
Cookiepolitik