State Grid Corporation of China (SGCC) anvender Roxtec BG-tætninger til at tætne og jorde kabler med vævet indlæg for at opnå EMI- og lynnedslagsbeskyttelse i virksomhedens HVDC-transmissionsprojekter. Eltransmission og -forsyning over lange afstande til millioner af husstande og virksomheder kræver ekstremt driftssikre produkter. På Taizhou ±800 kV-omformerstationen i Jiangsu-provinsen anvendes Roxtec BG™-tætninger på alle kritiske steder til at opnå sikke rhed og driftssikkerhed. Før SGCC fik monteret Roxtec-produkterne, havde virksomheden ved en tidligere lejlighed oplevet, at et lynnedslag lukkede en omformerstation ned i to dage, hvilket medførte et indtægtstab på et beløb svarende til 1,1 mia. DKK.
Roxtecs kabeltætninger klarer en lang række udfordringer. De beskytter mod vand, gas og gnaverangreb og er brandhæmmende, så ild og røg ikke kan sprede sig i tilfælde af brand. De beskytter også kontroludstyr mod elektromagnetisk interferens (EMI), som overføres via kabler, samt elektromagnetisk spænding (EMP). Funktionen til potentialudligning og jording er stærk nok til at kunne modstå effekten af et strømstød forårsaget af lynnedslag.
Huang Xing, installationschef hos SGCC HVDC Construction, er godt tilfreds med Roxtec BG™-løsningerne, og det er ejeren, som har besøgt byggepladsen for at inspicere installationerne, også:
– Vi havde brug for at få leveret materialet hurtigt, og vi fik god teknisk support fra Roxtec. De hjalp os både på byggepladsen og med at designe de skræddersyede tætninger, siger Huang Xing.
Roxtecs tætninger klarer opgaven fra dag ét – og mange år frem. Kabeltætningerne kan åbnes og har indbygget reservekapacitet. Det er meget praktisk, hvis der skulle opstå behov for at tilføje nye kabler efter nogle år, eller når udstyret skal opgraderes.
Roxtec Danmark ApS
http://www.roxtec.com/dk