Det vil få store økonomiske konsekvenser for samfundet generelt, når der bliver skåret i optaget til landets universiteter allerede fra næste sommer. Det viser en ny analyse, som Kraka Economics har lavet for Ingeniørforeningen, IDA.
Analysen er lavet med Finansministeriets makroøkonomiske model over dansk økonomi, GrønREFORM, og baserer sig derved på registerdata fra Danmarks Statistik. Og analysen viser, at regningen bliver stor. En generel reduktion i optaget på de akademiske bacheloruddannelser får markante negative effekter for samfundsøkonomien. Sker reduktionen i optaget proportionalt på alle akademiske bacheloruddannelser betyder det, at der i 2075 vil være omkring 22.000 færre i arbejdsstyrken med en teknisk eller naturvidenskabelig uddannelse, end hvis reformen ikke implementeres.
Det ærgrer IDAs formand Laura Klitgaard. Hun frygter, at vi som nation går glip af vigtige virksomheder inden for det tekniske og naturvidenskabelige område.
– Det er en dyster udsigt, når rekruttering af arbejdskraft med de rette kompetencer bliver yderligere udfordret. Allerede i dag duellerer virksomhederne om især ingeniører og it-specialister. Det problem bliver kun gjort værre, når der lægges loft over optaget på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser. Det er nemlig kandidater fra disse uddannelser, der udgør den vigtigste arbejdskraft for en lang række af de danske virksomheder, som udgør rygraden i dansk økonomi, siger hun.
Analysen fra Kraka Economics viser også, at den bebudede reduktion af optaget vil have en gennemsnitlig negativ effekt på BNP på 4,5 milliard kroner årligt de kommende 50 år, hvis der reduceres i det akademiske bacheloroptag over en bred kam. Det tab bliver kun større, jo hårdere man rammer uddannelser med lav ledighed, hvilket er gældende for en lang række STEM-uddannelser.
Det betyder, at den forestående sektordimensionering på landets universiteter er dårligt købmandskab og en særdeles kortsigtet beslutning, mener Laura Klitgaard.
– Overordnet er der både et tab af penge og af viden. Eksempelvis er udsigten til færre ingeniører, it-specialister og naturvidenskabelige kandidater dyr, og samtidig er det i direkte strid med en lang række politiske strategier og målsætninger. Det gælder alt fra den grønne omstilling, life science-området og hele digitaliseringen. Det peger jo i retning af, at vi burde optage alle kvalificerede ansøgere på de tekniske og naturvidenskabelige uddannelser i stedet for at lave begrænsninger, konstaterer Laura Klitgaard.
Hun opfordrer derfor til, at forligspartierne kommer tilbage til forhandlingsbordet og tilbageruller sektordimensioneringen og arbejder målrettet på at sikre flere internationale studerende på disse uddannelser.
