Med henblik på Bo Lybæks (GPV’s CEO) nylige kronik om, at EU bør tænke i elektronikproduktion som en helhed frem for at alene at fokusere på fremstilling af chips og “viden”, så er det svært at forholde sig til de seneste meldinger om, at EU vil investere et trecifret milliardbeløb – i euro endda – i AI.
På den ene side er det positivt, at Europa er ved at vågne op i en virkelighed, hvor den amerikanske Chips & Science Act kaster gigantiske summer i en styrkelse af USA’s hjemlige halvlederindustri, og Taiwan gør det samme (vi vælger bevidst ikke at sige “Kina” ifm. halvlederne, hvor Kina faktisk er flere år bagefter). Ser vi på Kinas styrke, ligger den primært i den generelle elektronikproduktion, og det kunne vi i Europa godt lære noget af.
Den anden side af medaljen er nok, at “AI” er blevet et nyt politiker-buzzword, der reelt ikke i sig selv rummer nogen værdi af betydning. Vi er lynhurtigt gået fra Chat-AI løsninger – som mere er et brugerinterface til primært kommercielle produkter – til AI-agents, som teknologisk er mere mere spændende, da de bryder med tidligere tiders processorers og kodelinjers deterministiske tilgang til output og udfaldsrum for elektroniske produkter.
Men med risiko for at blive lidt langhåret, så vil de bedste investeringer i kunstig intelligens være i de vægtede udfald, som AI i form af konvolutionelle neurale netværk giver, og som måske er en genvej ind i fremtidens super- og kvantecomputere. Output er dermed ikke længere faste udfald, men snarere sandsynligheder. Og så er vi faktisk ikke så langt fra at tænke “menneskeligt” – med den usikkerhed, som det nu også medfører.
Skal vi poste milliarder og atter milliarder i europæisk AI, må målet være at skabe elektronik, der interagerer på en helt anden måde med menneskelige brugere – og indbyrdes – end vi nogensinde tidligere har forestillet os. Emner som decentral intellings, swarming af droner/robotter og lignende løsninger giver mening, men vi er så helt nede i grundforskningen. Måske ville det være bedre at arbejde på at allokere penge til mere lavpraktiske formål som industrielektronik, en stabil energiforsyning og elektrisk højhastighedstransport på det europæiske kontinent. Det ville nok give et bedre afkast af EU’s mulige milliardinvesteringer…
RSH
