
ODU udvider sin portefølje med et apparatstik, der egner sig til en række af anvendelser som katetre, elektrokirurgisk udstyr, endoskoper og/eller ablationsudstyr (RFA). Apparatdelen kan kombineres fleksibelt med alle ODU Medi-Snap Push-Pull-konnektorer i størrelse 2 som forbindelsesinterface til eksempelvis monitor eller styreenhed.
Interfacet frakobles efter brug, og ODU Medi-Snap apparatstikket bortskaffes sammen med ”engangs”-produktet, som det er indbygget i, mens det permanente forbindelsesinterface genbruges.
Løsningen sikrer bruger- og patientbeskyttelse i henhold til IEC 60601-1. Ligeledes opfylder den kravene fra producenter af medicinsk udstyr, hvis dele skal bortskaffes efter engangsbrug – eller få anvendelser. Det sikrer samtidigt en klinisk, hygiejnisk løsning.
De tekniske/praktiske fordele omfatter:
– Elegant apparatstik til apparatmontage i “engangs”-produktet
– Garanteret minimum 25 konnekteringer
– Høj bruger- og patientsikkerhed i overensstemmelse med IEC 60601-1 (2 MOOP/ 1 MOPP)
– Højeste poltæthed med 34 kontakter i et pladsbesparende design
– Kan kombineres fleksibelt med alle ODU MEDI-Snap Push-Pull konnektorer i størrelse 2
– Omkostningseffektiv og velegnet til volumen-projekter
ODU Denmark ApS
Tlf.: 22 63 40 90