Den globale belysningsindustri står over for et klart skifte fra traditionelle belysningsteknologier til LED. EET Europarts er ny distributør af Thomson Lightings LED-produkter og teknologier på dette nye, bæredygtige og stærkt voksende marked.
I følge en McKinsey rapport* sker der i disse år en transformation af den globale belysningsindustri fra traditionelle belysningsteknologier til LED. Årsagerne er flere, men især skærpede regler og ny lovgivning om reduktion af energiforbrug er medvirkende til, at den energieffektive LED-belysning vinder indpas. Samtidigt har et fald i priserne på LED-produkter gjort disse mere konkurrencedygtige i forhold til andre belysnings-produkter, når også LED-produkternes længere levetid tages i betragtning.
Ifølge McKinsey vil det globale belysningsmarked vokse med 5 procent frem til 2016, og med 3 procent derefter frem til 2020. I Vesteuropa forventes andelen af LED-belysning at udgøre 72% af det totale belysningsmarked i 2020, hvor andelen i 2012 udgjorde 15%. Den samlede værdi af LED markedet (i Vesteuropa) anslås til at udgøre 12,6 mia. euro i 2020.
Thomson Lighting sortimentet omfatter mere end 150 varenumre, og indeholder bl.a.: LED lyspærer, LED downlights, LED panel lights, LED cob spot lights, LED lysstofrør, LED strips, LED projektører, LED park lights, LED spot on rails. LED portholes and LED highbays. Alt til både indendørs og udendørs løsninger, og til virksomheder, institutions-, industri- og hjemmeinstallationer.
EET Europarts tilbyder hele Thomson Lighting sortimentet til sit europæiske forhandlernetværk.

