Eaton vil på dette års El & Teknik-messe vise sine kompetencer inden for sikre, energi- og omkostningseffektive løsninger til sikring af strømkvalitet, strømstyring og strømfordeling. Virksomheden vil på messen præsentere forskelligt udstyr, lige fra mellemspændings koblingsanlæg til nødstrømsforsyninger (UPS-anlæg), på stand C-4777 i hal C. Messen afholdes i Odense Congress Center den 6.-8. maj 2014.
På Eatons stand vil de besøgende kunne se FMX-anlægget, som er et SF6 fri koblingsanlæg til mellemspænding. FMX-serien fås i 12 kV- og 24 kV-versioner i henhold til IEC-normerne med en nominel strømstyrke på op til 2.000 A. Den omfatter en elektromagnetisk mekanisme til styring af afbrydere, som øger levetiden og driftsikkerheden, samt en integreret kabeltestenhed uden for højspændingskammeret, som giver optimal tilgængelighed og sikkerhed. Desuden har den en utrolig kompakt konstruktion.
Blandt nyhederne på standen kan de besøgende finde Eaton 93PM UPS. Disse 3-fasede UPS-anlæg tilbyder driftsledere af datacentre markedsledende energieffektivitet og skalerbarhed kombineret med vertikal og horisontal redundans. Med 93PM kan brugerne nemt tilpasse strømbeskyttelsen til nuværende og fremtidige behov. På standen vises også de nye enfasede 9PX UPS’er, som understøtter parallel drift til små datacentre samt industrielle og medicinske applikationer. Der kan også tilføjes redundans til systemet ved at installere endnu en UPS.
Eaton
http://www.eaton.dk

