A4990 fra Allegro MicroSystems Europe er en nu dual fuldbro driver-IC designet til at styre en bipolar stepmotor eller to DC-børstemotorer i automotive, industrielle og andre hårde miljøer og applikationer. Hver fuldbro anvender DMOS effektkomponenter med integrerede friløbsdioder. Peak motorstrømmene kan begrænses for at sikre en højere effektivitet og for at minimere motoropvarmning.
Den nye driver-IC er rettet mod især de industrielle markeder. Inden for de automotive applikationer – og andre steder – kan man nævne HVAC-aktuatorer, EGR-ventiler (exhaust gas recirculation) og tomgangsstyring. Kredsen er også tiltænkt andre barske applikationer, hvor stepmotor- eller DC-aktuatorer er nødvendige som i satellitdisk- eller solcellepanelstyringer.
A4990 gør det muligt at styre stepmotorer med fuld strøm i begge retninger i hver fase, hvad der tillader en tofaset “on” fuld-step drift. DC-motorer kan også styres i begge retninger og i bremsetilstand. Et enkelt input slukker for alle broerne, så motorer kan coaste. Alle kontroltilstande kan let realiseres med tre, fire eller fem outputs fra et standard parallel interface fra en mikrocontroller.
Kredsen er designet for applikationer, der kræver op til 800 mA og 28 V, og den har 3,3V- og 5V-kompatible inputs. A4990KLPTR-T leveres i en 20-lead TSSOP power-kapsling med en blottet termisk pad (kapslingstype LP).
Allegro Microsystems
Tlf.: 0033 4 505 12359

