Thomas Andersen, 39 år, er blevet udnævnt til Vice President Power Business i Schneider Electric Danmark og er dermed fortsat en del af den danske topledelse.
Thomas Andersen har i sin nye stilling det overordnede ansvar for blandt andet tavlemateriel. Desuden er han ansvarlig for udvikling af løsninger og projektsalg til primært erhvervsbygninger, hospitaler, tavlebyggere og større installatører med udgangspunkt i Schneider Electrics produktsortiment.

Thomas Andersen var tidligere salgsdirektør med ansvaret for erhvervsbygning, privatboliger og hospitaler, og før det salgschef. Thomas Andersen har tidligere været ansat i Wibe og Lexel, der nu også er fusioneret ind i Schneider Electric.
Christophe Gamelin, 44 år, er blevet ansat som Vice President LifeSpace Business i Schneider Electric Danmark. Han har dermed det overordnede ansvar for salg af Lauritz Knudsen-løsninger på det danske marked og er trådt ind i den danske topledelse.
LifeSpace Business fokuserer på at udvikle innovative og energirigtige produkter, løsninger og services til både private og erhverv. Lauritz Knudsen-brandet udgør en central og vigtig del af LifeSpace Business og vil fortsat fokusere på at levere løsninger og muligheder, der udvikler branchen og skaber værdi for kunderne.