
Automatisering er ikke længere kun til store seriestørrelser. Simple automatiseringsløsninger kan relativt nemt implementeres, uden det kræver massive investeringer. Det kan øge produktiviteten og være rentabelt helt ned til enkeltstyksproduktion.
Men Danmark har brug for uddannet arbejdskraft, både til at betjene og udvikle robotter. Derfor fokuserer DIRA Roadshow også på den udfordring Danmark står over for de kommende år med at uddanne tilstrækkeligt med arbejdskraft til de mange nye arbejdspladser robotterne vil betyde.
Man kan se mange af de nye og spændende muligheder i praksis på DIRA Roadshow. Tag et par timer ud af kalenderen og besøg roadshowet. Det er gratis, og alle er velkomne.
DIRA Roadshow besøger byerne:
24. november – København – Københavns Hovedbanegård
25. november – Sønderborg – Alsion
26. november – Aalborg – Nordkraft
27. november – Aarhus – Navitas

