Regeringen har i dag indgået finanslovsaftale for 2022 med Enhedslisten, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Alternativet og Kristendemokraterne. Regeringen har med et smalt flertal vedtaget en finanslov, der ikke lykkes med at fokusere på samfundets vigtigste strukturelle udfordringer netop nu, hvis man spørger landets største erhvervsorganisation, Dansk Industri (DI).
– Finanslovsaftalen er desværre ikke i nærheden af at tage favntag med den af samfundets udfordringer, som haster mest for Danmarks udvikling og erhvervslivet lige nu. Vi savner konkrete og effektive tiltag, der løfter arbejdsudbuddet hurtigt og på sigt. Det kan eksempelvis være flere seniorer med bedre muligheder for blive længere på arbejdsmarkedet eller en styrket adgang til flere internationale medarbejdere. Men i finanslovsaftalen er der intet af det, og det er selvfølgelig skuffende, siger Lars Sandahl Sørensen, adm. direktør i DI.
– Det er muligt, at alt ikke kan ligge i en finanslov, men det sætter så blot endnu mere pres på Folketinget og Regeringen for at finde reelle løsninger i reformforhandlingerne. Her skal politikerne sikre, at virksomhederne får bedre muligheder for at rekruttere nogle af de 32.000 medarbejdere, de mangler lige nu. Det handler om at sikre et varigt opsving til gavn for hele samfundet, og problemet bliver ikke just mindre af at blive ignoreret i finansloven, påpeger Lars Sandahl Sørensen.
– Og regeringen har jo gentagne gange lovet, at problemet med mangel på arbejdskraft ville blive håndteret i år, og nu er der altså ikke mange dage tilbage til at få det på plads. Det haster.
DI-direktøren peger også på, at selvom nogle sektorer stadig er påvirket af corona, er økonomien og beskæftigelsen på et rekordhøjt niveau, og den offentlige beskæftigelse er steget til et niveau 35.000 personer højere end normalniveauet.
– Faktum er, at antallet af offentligt ansatte er stukket helt af, og det bliver ikke ved med at kunne bære. Derfor ærgrer jeg mig over, at Finansloven ikke tager det nødvendige opgør med antallet af offentlige ansatte. Vi står med et strukturelt problem for samfundet, hvis vi får en for stor ubalance mellem en konstant vækst i den offentlig sektor og beskæftigelsen i den private sektor.
– Vi er nødt til at have et opgør med vanetænkningen, så vi sikrer en stærkere beslutningskraft og bedre værktøjer til de offentligt ansatte frem for blot at ansætte flere. Der mangler folk ude i virksomhederne, som nu sidder i det offentlige, og det skal ændres, hvis vi stadig skal have råd til den offentlige sektor, siger Lars Sandahl Sørensen.
– Det ville også være et bedre redskab at sætte ind over for væksten i offentligt ansatte frem for at skære i BoligJobordningen, som er én af de få skattelettelser, som denne regering har stået vagt om, og som primært er lavet for at komme sort arbejde til livs og understøtte energirenoveringerne.
Trods tidslerne er Lars Sandahl Sørensen glad for, at der er afsat penge til MinVirksomhed og den grønne omstilling, hvilket er særdeles gavnligt for samfundet i sin helhed og erhvervslivet.
– Det er et kæmpe grønt fremskridt, at der er i finansloven bliver givet håndslag på markant mere havvind, for der er brug for meget mere vedvarende energi i de kommende år. Det gælder ikke mindst, når vi inden længe skal i gang med at omdanne grøn strøm til bæredygtige brændstoffer. Det er godt, at der nu bliver sat grøn handling bag ambitionerne, for hvis vi skal gennemføre en grøn omstilling af industrien og transportsektoren, kræver det, at vi producerer mindst dobbelt så meget grøn strøm som i dag.
