
En integreret del af Hannovermessen i dagene mellem 13. og 17. april i år er Hermes Award, der er en af verdens mest eftertragtede teknologipriser. Fra og med 16. januar kan virksomheder og institutioner fra hele verden indstille deres produkter til Hermes Award, forudsat de udstiller på Hannovermessen 2015. Den fornemme pris er ledsaget af en PR-mæssig prispakke til en værdi af omtrent €100.000, og prisen vil blive overrakt på messens åbningsdag.
Alle virksomheder og institutioner, der kommer fra lande rundt om i verden og som udstiller på Hannovermessen 2015 er inviterede til at deltage i konkurrencen om 2015 Hermes Award. For at komme i betragtning til prisen skal produkterne på forhånd undergå industrielle tests eller være i brug i industrien og udgøre et betydeligt teknologisk fremskridt, både teknisk og økonomisk. Man kan ansøge om at komme i betragtning til prisen indtil 13. februar, 2015.
Ifølge bestyrelsesmedlem af Deutsche Messe, Dr. Jochen Köckler, er Hermes Award en hjørnesten i Hannovermessens mission om at være en rugekasse for teknologisk innovation. Prisen anerkender de innovative teknologier, som hjælper virksomhederne til at opnå deres førerpositioner i nutidens konkurrenceprægede forretningsmiljø. Tidligere vindere har haft stor glæde af den øgede trafik forbi deres stande, som prisen har genereret samt den verdensomspændende opmærksomhed, som prisen også fører med sig.
De nominerede til – og vinderen af – Hermes Award vil blive udvalgt blandt ansøgerne af en uafhængig jury under ledelse af Dr. Wolfgang Wahlster, der er administrerende direktør for DFKI (det tyske research-center for kunstig intelligens). De nominerede virksomheder til prisen vil i særlig grad blive profileret under Hannovermessens åbningsceremoni, 12. april, og den vindende virksomhed vil få overrakt prisen under tilstedeværelse af Tysklands kansler, Dr. Angela Merkel.
Alle de nominerede til Hermes Award 2014 vil blive udstiller fra 13. til 17. april 2015 på en special udstilling i Research & Technology afsnittet i Hal 2.
Hermes Award 2014 gik til SAG Group for denne virksomheds iNES smart-grid management-system, der har potentiale til at blive rygraden i Tysklands overgang i energiforsyningen som en platform for nye smarte markedsmodeller.
Flere informationer inklusive betingelser og krav til deltagelse i priskonkurrencen kan ses online på http://www.hermesaward.com.

