Det europæiske halvledermarked på distributionssiden fortsætter sin tilbagevenden mod opgangstider. Selv om Q1/CY13 sluttede 5% lavere end samme kvartal i 2012, så er den sekvensielle styrkelse af markedet meget lovende med et plus på 16% sammenlignet med Q4/CY12. Q1 endte med salg på 1,48 mia. euro ifølge DMASS (Distributors’ and Manufacturers’ Association of Semiconductor Specialists).
Georg Steinberger, der er bestyrelsesformand for DMASS, kommenterer resultatet med at konstatere, at de fleste distributører nu er lettede over, at den værste periode er overstået. En 5% reduktion af markedet i forhold til samme periode viser dog tydeligt, at markedet fortsat er volatilt især som følge af pristryk og skift i produktionen. Booking-situationen er dog en smule forbedret, så året virker fortsat lovende for 2013.
Imellem de større regioner er vækst og tilbagegang ganske interessant med 1% vækst i de nordiske og østeuropæiske regioner og en tilbagengang på 9% i Tyskland. Det tyske distributionsmarked endte på 478 millioner euro (-9,3%), Italien på 139 millioner euro (-7,7%), UK på 123 millioner euro (-3%), Frankrig på 108 millioner euro (-6%), Østeuropa på millioner euro (+1,2%) og Norden på 153 millioner euro (+0,8%). Disse regioner tegner sig for rundt regnet 80% af DMASS’ totale marked.
Programmerbar logik er gået 11,3% tilbage (130 millioner euro), mens opto er vokset med 2,3% til 142 millioner euro. Analoge er det suverænt det største marked, men det gik dog tilbage med 2,8% til 426 millioner euro, MOS Micro endte på 302 millioner euro (-6,9%), Sensorer voksede med næsten 13%, mens anden logik – hovedsagelig ASSP forblev flad.