Af Rolf Sylvester-Hvid
De seneste tal fra DMASS – det europæiske komponentdistributionsforbund – ligner en katastrofe, og selv om verden er et meget mærkeligt og uforudsigeligt sted for tiden, så er det værd at huske på en række faktorer: Vi er fortsat nogenlunde det samme antal mennesker på kloden som i boom-årene før og under den seneste allokering. Vi holder ikke op med at spise, forbruge energi eller rejse, og kigger man på egen hverdag, så er der måske ikke så mange, dramatiske ændringer. Og brugen af elektronik og kommunikation/stremaning er højere end nogensinde før. Læg dertil, at vi er på vej ind i en virkelighed, hvor vestlige forsvar kommer til at bruge formuer på nye forsvarssystemer. Det vil uundgåeligt kræve elektronik, komponenter, produktion og stadigt mere avanceret testudstyr.
Selv om tallene fra den europæiske komponentdistribution ser meget grumme ud, bør vi alle nok have lidt is i blodet: Det er som regel panikken, der slår folk ihjel under katastrofer – sjældent de faktiske forhold. Det er en påstand, som vi faktisk kan underbygge med udsagn fra både DMASS’ bestyrelsesformand, Hermann Reiter, der trods et dyk med 24,7 procent i salget af komponenter til 3,39 mia. euro i 2024 for den europæiske komponentdistribution, forudser en stille fremgang i 2025. Nogenlunde den samme betragtning kunne Professionel Elektroniks Jeff Mankvard lufte i sit indlæg på elektronikfokus.dk tidligere på ugen: “Allokering lurer igen i horisonten”.
Vurderingen er nogenlunde den samme hele vejen rundt: Den foregående panik under allokeringen har fået både OEM’er og EMS’er til at bygge meget store komponentlagre op – ofte til produktion af flere varianter af samme print afhængigt af, hvilke centrale halvledere, man nu lige har kunnet få fat i. Mange har underskrevet købskontrakter med blod for overhovedet af få mikrocontrollere, CPU’er samt logik og memories under allokeringen, så der er ved bagkanten af allokeringen været en flodbølge af komponenter til produktionsvirksomheder, der ikke har kunnet komme ud af kontrakterne. Det har fyldt lagrene op og stoppet for efterfølgende bestillinger. Det har givet et ret betydeligt dyk i først 2023 og siden i dramatisk grad i 2024.
Men lad os nu lige skille DMASS’ stygge tal ad: Der er selvfølgelig også en produktionsteknisk synder, og det er de fordømte elbiler: Tyske forbrugere har aldrig rigtig taget elbil-tankerne til sig, og det har givet panik i den tyske bilproduktion, der i mere end een forstand er motoren i europæisk elektronikindustri. Og så har især den nordiske afgiftspolitik givet både USA og Kina en 8-sporet motorvej lige ned i europæiske forbrugeres lommer – i Kinas tilfælde med solide subsidier i ryggen. Men Tyskland fastholder sin tvivl om de batteridrevne el-personbiler, og de har nok fat i noget rigtigt ved at kigge mere på andre løsninger.
Tilbage til tallene: Ud af den samlede omsætning af halvledere i Europa på 2,163 mia. euro – svarende til et dyk på 30,31% – så tegner Tyskland sig for 502,5 millioner euro (-41,64%), mens Norden “kun” er nede på 182,6 millioner euro (-28,45%). Altså klarer Norden sig betydeligt bedre end Tyskland og noget over det europæiske gennemsnit.
Tallene for interconnects, passive og elektromekanik (IPE) ser faktisk lysere ud: Det samlede europæiske marked er faldet til 1,23 mia. euro (-12,30%). Igen hænger Tyskland i den elektriske håndbremse med 254,2 millioner euro (-20,60%), mens Norden faktisk kun er faldet til 120,0 millioner euro (-7,72%).
DMASS’ tal afspejler i høj grad den virkelighed, som den desperate allokering – og ingeniørers måde at tænke på – har medført: Alle er rendt efter de aktive komponenter, mens IPE-komponenterne er kommet med som en eftertanke under allokeringen. Når allokeringen så letter, så er det ikke IPE-lagrene, der er fyldt op, og trods den sløje samlede omsætning, tegner IPE’erne nok et mere realistisk billede af situationen.
Både Herman Reiter og Jeff Mankvard har sikkert ret i deres forventninger om et løft igen i omsætningen i 2025 og endda mulighed for ny allokering i 2025. Så hav nu is i maven og fortsæt udviklingen og senere produktionen af elektronikken. Markedet rejser sig altid igen…
