I forbindelse med udsendelsen af det nye ODU-MAC katalog introduceres ODUs Speed and Availability koncept til også at inkludere alle produkter i ODU-MAC kataloget. Speed and Availability er en service, der tilbyder hurtig levering af mindre kvantiteter til ODU’s kunder.
I forvejen kan man selv designe sin konnektor ved hjælp af on-line værktøjet; ODU-MAC konfigurator på ODU’s hjemmeside: http://odu.netnnet.de/mac-konfigurator/. Her kan man kombinere de unikke modulære indsatser, enten i de gængse standardiserede DIN-EN 175301-801:2006 huse eller i optimerede rammer, der er tilpasse det enkelte design.
Blandt egenskaberne i ODU-MAC konnektorerne er markedets største kontaktdensitet, højstrømskontakter op til 220A kontinuerlig belastning, højspændingskontakter op til 6.300V arbejdsspænding, plast- og glasfiberkontakter, væske- , olie- og luftindsatser, koaxialforbindelser, 50/75Ω op til 9GHz, diverse busforbindelser op til 10Gbit CAT6A, standard bøjle eller low-force spindel låsesystem, EMC tæthed -65dB samt vandtæthed op til IP69K, DIN 40050 part 9.
Når man er tilfreds med dit ODU-MAC design, kan man sende forespørgslen direkte fra konfiguratoren til ODU, som så returnerer med et tilbud direkte til designerens indbakke. Man kan så som bruger af ODU-MAC forvente op til 10 sæt færdige ODU-MAC konnektorer afsendt fra hovedlageret i Tyskland inden for den første uge, og yderligere 20 sæt indenfor 3 uger. Det gælder alle produkter i ODU-MAC kataloget.
Det nye ODU-MAC katalog kan downloades fra hjemmesiden på tysk eller engelsk: http://www.odu.de/downloads.html
ODU Denmark
Tlf.: 22 33 53 35

