Dantrafo-gruppens administrerende direktør, Ivan Gam, fylder den 12. November 50 år. Ivan Gam overtog i 2009 Dantrafo-gruppen, der producerer transformatorer og induktive komponenter på egne fabrikker i Danmark, Sverige og Kina.
Ivan Gam har mere end 25 års erfaring med produktion af passive og elektromekaniske komponenter og har beskæftiget sig med udvikling, projektledelse, salgsledelse og generel ledelse forud for overtagelsen af Dantrafo-gruppen blandt andet som administrerende direktør for MEC A/S.
Fire år efter overtagelsen af Dantrafo-gruppen og en vellykket turn-around har virksomheden nu rundt regnet 200 ansatte, hvor de 65 er beskæftiget på fabrikken i Lemvig, der også er selskabets hovedkontor.
I anledning af Ivan Gams 50 års fødselsdag afholdes der reception i Lemvig , Fabriksvej 2, Tirsdag den 12. November, kl. 14-16.