
NeoCortec, producent af tovejs low-power, trådløse mesh-netværksmoduler, udbygger nu sin NeoGateway-software med et nyt netværks-management værktøj. Netværks-management værktøjet moniterer automatisk tilstanden af de installerede trådløse NeoMesh-sensornetværker. NeoGateway checker løbende parametre som netværksintegriteten, routing-stier samt batteriniveau og temperatur i noderne. Hvis tærskelværdierne bliver overskredet vil moniteringsværktøjer automatisk trigge en alarm, så problemet kan blive undersøgt og løst, før det udvikler sig.
– Vores NeoMesh-teknologi gør det muligt for kunderne at opbygge storskala trådløse sensor- og aktuatornetværk, som kan operere fra små batterier i mange år. Stabiliteten og robustheden af disse netværk er vigtige parametre, og det løbende vedligehold af de installerede netværk skal helst ske sømløst, og det nye netværkmoniteringsværktøj er derfor en glimrende udbygning af vores NeoGateway-software, kommenterer Thomas Steen Halkier, CEO for NeoCortec.
Ud over netværksmoniteringsværktøjet er der også tilføjet et visualiseringsværktøj. Det hjælper installatører af netværkene til visuelt at se opbygningen af netværket med en hurtig og let identifikation af eventuelt svage punkter i installationen. Netværksvisualiseringsværktøjet er designet til at kunne fungere med enhver slags operativsystem. Det vil forbinde sig til gateways enten via det lokale netværk eller via en cloud-baseret repeater-løsning.
NeoGateway er en open-source software-løsning, der er forberedt til at fungere på enhver slags Linux-baseret gateway. NeoGateway kører og styrer NeoCortecs NeoMesh-baserede trådløse sensornetværk.
For flere informationer om NeoCortecs netværks-management værktøj, klik venligst her.
NeoCortec