Er der nogen, der er klar til at implementere kunstig intelligens og høste gevinsterne, så er det danskerne. Det viser en analyse fra en Small Great Nation-rapport, der udkommer i dag.
Ifølge vurderinger fra førende eksperter i AI og robotteknologi er potentialet enormt: 46 pct. af danske lønmodtageres arbejdstid kan teknisk set automatiseres med nuværende teknologi. Heraf skyldes de 15 pct.-point alene den teknologiske udvikling siden 2022 inden for ikke mindst generativ AI.
Og sammenlignet med andre lande, ser der rigtig fornuftigt ud for Danmark, når det kommer til at få forløst det automatiseringspotentiale. I et parathedsindeks, der sammenligner 30 udviklede økonomier, opnår Danmark nemlig den højeste samlede score på en række indikatorer under de fire parametre: human kapital, digital infrastruktur, politik og tillid. Singapore, Norge og Finland følger efter Danmark i toppen. Den stærke placering skyldes særligt en god digital infrastruktur og en effektiv offentlig sektor.
– Det er overraskende, at automatiseringspotentialet er så stort, som analysen viser. Men til gengæld kommer det ikke bag på mig, at danskerne er bedst positioneret til at implementere kunstig intelligens. I Danmark har vi rigtig god erfaring med at være nysgerrige og omfavne ny teknologi samt bruge den på en måde, der gør arbejdet nemmere eller sjovere. Den mulighed bør vi gribe igen, siger Anders Dons, nordisk CEO i Deloitte, der står bag rapporten i samarbejde med tænketanken Kraka.
AI kan bidrage markant til økonomien
Hvis Danmark formår at indfri potentialet på 46 pct., vil det forbedre dansk økonomi markant med at øge værdiskabelsen med mellem 42 pct. og 89 pct. Set over en periode på 35 år, vil det svare til en årlig økonomisk vækst på mellem 1,0 pct. og 1,8 pct. om året, alene som følge af automatisering.
– Vores beregninger peger på, at for samfundet og for økonomien er potentialet ved kunstig intelligens og automatisering virkelig stort. Det er oplagt næste skridt i den permanente teknologiske revolution, som vi befinder os i, og det kan meget vel blive hovedkilden til de næste 20, 30 og 40 års økonomiske vækst i vores land, siger Peter Mogensen, direktør for Kraka.
Ny teknologi gavner grøn omstilling
Rapporten dykker også ned befolkningens holdninger til generativ AI. En spørgeskemaundersøgelse viser, at danskerne over en bred kam ser optimistisk på effekten af de teknologiske udviklingsmuligheder. Men et væsentligt mindretal bekymrer sig for, om det er muligt at tøjle kræfterne i kunstig intelligens, så det ikke fører til en undergang af samfundet, som vi kender det i dag.
Danskerne bekymrer sig også om, hvorvidt de teknologiske muligheder vil skade klimaet på grund af det store strømforbrug, der er ved brug af fx AI og den øgede økonomiske vækst. Hver femte dansker frygter således øgede CO2-udledninger, når verdens befolkning i stigende grad begynder at bruge fx ChatGPT til alt mellem himmel og jord – både privat og på jobbet.
Men den bekymring manes i jorden af Kraka-Deloitte-rapporten. Den viser, at det er mere sandsynligt, at AI redder end skader klimaet. For det første, fordi produktionen af el i stigende grad kommer fra vedvarende energi, og for det andet fordi mange lande har bindende mål for, hvor meget drivhusgas de må udlede. Tilsammen begrænser de to forhold den negative påvirkning, som brugen af AI kan have på klimaet.
På den anden side kan AI vise sig at være en gevinst for den grønne omstilling, fordi det kan optimere eksisterende, energikrævende systemer, og fordi det kan bidrage til forskning og udvikling i nye, grønne teknologier.
