Exar Corporation lancerer en high-power switch-controller I sin serie af DC/DC-konverteringsprodukter. Den synkrone XRP6141 step-down controller supporterer POL-forsyninger op til 35A og er designet til at give en glimrende transientrespons og output-præcision med brug af Exars egen emulerede strøm-mode COT control-loop (Constant On-Time ). Kredsen er oplagt til spændings-rails til ASICs, FPGA’er, DSP’er og netværksprocessorer i kommunikations- netværks og industrielektronik.
XRP6141 er specificeret til et input-spændingsområde mellem 4,5V og 22V og giver en justerbar udgangsspænding mellem 0,6V og 18V. Med en exceptionel 0.1% line-regulering over hele input-spændingsområdet og en 1 procents output-præcision over det fulde temperaturområde giver XRP6141 et forøget headroom til designere med henbli på lettere designimplementering.
Dertil kommer, at XRP6141 har en række overvågnings- og beskyttelsesfunktioner til ordentlig sekvensering og sikker drift under unormale driftstilstande og lette belastninger.
Exar Corporation
Web: http://www.exar.com

