Overvågning af temperatur og fugt er vigtig på steder, hvor ukorrekte klimatiske forhold kan have alvorlige konsekvenser. Indtil nu har man hovedsagligt haft valget mellem traditionelle dataloggere og dataovervågningssystemer til overvågning af temperatur- og/eller fugtfølsomme produkter. Mens dataloggere ikke leverer data automatisk til brugeren, men kræver manuel aflæsning, er en ulempe ved dataovervågningssystemer ofte deres kompleksitet og pris. De ulemper kommer Saveris 2 nu til livs.
Saveris 2 er udviklet af Testo med det formål at overvåge temperatur og fugtighed, hvor som helst, når som helst. Det er i al sin enkelhed et system, hvor sikkerheden er i top samtidig med, at brugeren ikke skal besværes med tidskrævende software eller komplicerede instruktionsmanualer. Hvor det tidligere blot var computeren, som konstant var forbundet til internettet, ser man efterhånden flere og flere hverdagsting såsom telefoner, biler, husholdningsapparater og nu også dataloggere, som via en trådløs forbindelse til internettet kan indsamle og videregive oplysninger.
Når hverdagstingene således bliver ”intelligente”, kan de udveksle information med hinanden over nettet, og det er denne teknologi, der er omdrejningspunktet i Testos nye dataloggerserie. Saveris 2 registrerer temperatur og fugt via følere, og sender dem via wifi i cloud’en. Måledataene bliver sikkert opbevaret i cloud’en, og brugeren har den fleksibilitet, at der er adgang til måledatene overalt i verden via en smartphone, PC eller tablet. Denne løsning øger fleksibiliteten enormt, idet man ikke længere behøver fysisk opholde sig på arbejdspladsen for at holde målepunkterne under kontrol.
Data kan nu overvåges fra den anden side af jordkloden. Data fra Saveris 2 loggeren udtrækkes og gemmes trådløst, og kan tilgås ved blot at logge på den sikre placering i cloud’en. Der anvendes en standard internetbrowser, så ingen speciel software eller konfiguration er nødvendig. Blot der er en internetforbindelse kan brugeren altså logge på og se sine data overalt i verden via PC, tablet eller smartphone. Med Saveris 2 vil der, hvis en grænseværdi bliver overskredet, blive sendt en alarm via SMS eller e-mail, og man kan straks tage aktion og således forhindre ofte værdifulde tab.
Buhl & Bønsøe A/S
Tlf. 45 95 04 10

