
Patric Thyssel er netop ansat som BDC, Business Development Consultant. Med den nye ansættelse i salgsteamet ønsker B&R at komme tættere på kunderne, og guide dem i deres valg af automations komponenter inden projektet fastlægges og selve softwareapplikationen udarbejdes. Målet med at have flere personer, der beskæftiger sig indenfor forretningsudvikling, og derved er i tæt dialog med kunderne på et højt teknisk plan er, at de kan understøtte med faglig kompetence på et meget tidligt tidspunkt i projektfasen.
Patric Thysell er en meget erfaren B&R mand. Han kommer fra en stilling som Applikation Manager hos B&R i Sverige, og startede sin B&R karriere i 2001 som en del af det internationale applikations team på hovedkontoret i Østrig. Hans faglige kompetencer og viden om B&R’s styresystem rækker fra niveauer med direkte adgang til realtime kernen – hele vejen op til Generic Motion, CNC og Robotics. Ligeledes har han stor erfaring inden for programmering og projektstyring.

