SynFlex A/S er specialister i elektrisk isolering og leverer materialer, der indgår som en central del af isolationssystemet i elektriske maskiner og apparater.
På Elektronikmessen sætter de særligt fokus på deres nye rolle som dansk eneforhandler af Wevo-Chemie og præsenterer et bredt program af støbemasser, klæbemidler og fugemasser baseret på polyuretan, epoxy og silikone.
Arbejder du med elektronik, som har brug for elektrisk isolering, og hvor komponenter skal beskyttes mod varme, fugt og mekanisk belastning? På standen kan du se konkrete eksempler på færdige løsninger – og tage en faglig dialog om, hvordan din næste støbeopgave kan løses sikkert og effektivt.
Elektronikmessen samler branchen fra den 19.–21. maj 2026 i Odense Congress Center. Sæt kryds i kalenderen og sæt strøm til dit netværk.


