Mød ICAPE Denmark A/S på Elektronikmessen 2026

ICAPE Denmark er specialist i salg og sourcing af trykte kredsløb (PCB) og tekniske komponenter til professionelle elektronikløsninger. På Elektronikmessen medbringer de et repræsentativt udvalg af deres PCB- og technical parts-løsninger og deler konkret viden om kvalitet, global sourcing og leveringssikkerhed.

Arbejder du med udvikling eller produktion af elektronik, og ønsker du en stærk partner, der kan optimere både design, materialevalg og leverance? Hos ICAPE Denmark kan du få kvalificeret sparring hele vejen fra idé til færdigt produkt – med fokus på at reducere risiko og styrke din forsyningskæde.

Kig forbi standen og oplev forskellen på en leverandør og en reel samarbejdspartner.

Elektronikmessen samler branchen fra den 19.–21. maj 2026 i Odense Congress Center. Sæt kryds i kalenderen og sæt strøm til dit netværk.