Mød HIN A/S på Elektronikmessen 2026

HIN A/S er totalleverandør til elektronikproduktion og el-teknik i Norden og leverer udstyr, materialer og teknisk rådgivning til professionelle produktionsmiljøer.

På Elektronikmessen præsenterer de løsninger til håndlodning og rework (reparation og tilpasning af print), ESD-sikre arbejdspladser, mikroskoper, måleinstrumenter og procesoptimering – alt med fokus på stabil kvalitet og effektiv drift, og der er nye spændende produkter på vej til standen.

Arbejder du med elektronikproduktion eller udvikling, kan du se udstyret i praksis og få konkret sparring med afsæt i dine egne processer og udfordringer. Kig forbi til en faglig dialog med erfarne specialister og en god kop kaffe.

Elektronikmessen samler branchen fra den 19.–21. maj 2026 i Odense Congress Center. Sæt kryds i kalenderen og sæt strøm til dit netværk.