Microchip lancerer 3,3kV HV‑D3 mSiC® Power Modules til brug i solid-state transformere til AI-datacentre
Nye siliciumkarbidmoduler giver den nødvendige termiske ydelse og effektivitet i SST’er for at øge rådighedseffekten til token-generering
CHANDLER, Arizona, 26. maj, 2026 —Microchip Technology (Nasdaq: MCHP) lancerer nu sine nye 3,3kV HV‑D3 mSiC® Power Modules, der er designet til at forenkle og accelerere anvendelsen af solid-state transformere (SST’er) i AI hyperskala datacentre og i andre højvolt applikationer. De nye moduler har integrerede 3,3kV siliciumkarbid (SiC) mSiC® MOSFETs og Schottky-dioder i en industriel standard 62mm-kapsling, hvad der giver en effektiv forsyning fra mellemspændings-elnet direkte til datacentrenes serverracks.
Med den konstante udbygning af AI-datacentre er token-genereringen begrænset af effekten, der er til rådighed, og effektiviteten er afgørende for ROI’en (return-on-investment). Traditionelle arkitekturer er baseret på ofte klodsede lavfrekvente transformere, som øger kompleksitet og tab med en samtidig begrænset fleksibilitet. Solid-state transformere repræsenterer et fundamentalt skift i forsyningen med reduktion af antallet af konverteringer og dermed en højere systemeffektivitet. Industriens skift mod de højere DC rack-spændinger i næste generation af AI-faciliteter giver en øget værdi af SST-løsningerne, som vil være i stand til at levere en reguleret DC-forsyning direkte fra mellemspændings-elnettet med netop færre konverteringstrin.
Microchips HV‑D3 mSiC-moduler er specifikt designet til at opfylde de nævnte behov. Modulerne anvender Microchips mSiC MOSFET-teknologi, der har yderst konkurrencedygtig RDS(on) stabilitet over temperaturen samt kapslinger, der supporterer 6kV-isolation, bruger CTI 600‑godkendte materialer og bruger forøgede krybespændingsafstande i designs, som giver sikre serieforbindelser ved højvoltdrift. Et siliciumnitridsubstrat (Si₃N₄) leverer en forbedret termisk ledeevne og effekt-cyklushåndtering, der hjælper designere til at opnå en højere effekttæthed med en mindre grad af forceret køling.
– I takt med, at AI-datacentre fortsat flytter forsyningsgrænserne fra elnettet til GPU’erne, er behovet for solid-state transformere stadigt større, siger Clayton Pillion, vicedirektør for Microchips high-power solutions business unit. – Vores 3,3kV HV-D3 mSiC effektmoduler gør designere i stand til at reducere antallet af serieforbundne forsyningsmoduler til ca. halvdelen i forhold til lavvolt SiC-alternativerne ved kobling til 13,8kV- eller 34,5 kV-elnettene (USA). Modulerne udfylder desuden et hul i markedet for produkter til mellem 100A og 300A produkter og bygger bro imellem diskrete SiC-komponenter og langt større forsyningsmoduler.
HV‑D3 mSiC-effektmodulerne findes i både halvbro- og common‑source konfigurationer med eller uden antiparellelle Schottky-dioder typisk til applikationer i 100A- til 300A-området. Microchips mSiC MOSFET-teknologi balancerer switching-tabene for både hard‑switchede og soft‑switchede topologier, hvad der gør modulerne velegnede til SST-designs og lignende højfrekvens, højvoltsystemer.
Trods deres optimering til solid-state transformere i AI-datacentre henvender HV‑D3 mSiC-effektmodulerne sig også til en række andre applikationer inklusive ladeinfrastrukturen i MW-klassen til tunge køretøjer, hjælpestrømforsyninger til banedrift eller tung transport, motordrev på mellemspændingsniveau samt industrielle- og forsvarsstrømforsyninger. Disse markeder har fordel af den samme kombination af høj isolation, termisk robusthed og effektiv effektkonvertering.
Microchip har over 20 års erfaring inden for udvikling, design, produktion og support af SiC-komponenter og effektløsninger, så kunderne kan få hjælp til SiC-anvendelse hurtigt, let og sikkert. Microchips mSiC-produkter og -løsninger er designet til at give lavere systemomkostninger, hurtigere time-to-market og lavere risici. Microchip tilbyder en bred og fleksibel portefølje af SiC- dioder, MOSFETs og gate-drivere. For mere information, besøg: http://www.microchip.com/sic.
Udviklingsværktøjer
3,3kV effektmodulerne er understøttet af applikationsnoter, designguides samt komponent- og simuleringsmodeller for hurtig prototyping. Desuden giver Microchip global teknisk support med designservices og FAE-support.
Priser og tilgængelighed
3,3kV mSiC-effektmodulerne kan leveres allerede nu i produktionskvanta. Man kan købe direkte fra Microchip eller kontakte en Microchip salgsrepræsentant eller autoriseret global distributør.
Ressourcer
High-res billeder er til rådighed gennem Flickr eller de redaktionelle kontakter (kan frit publiceres):
- Applikationsbillede: flickr.com/photos/microchiptechnology/55264371024/sizes/l
Om Microchip Technology:
Microchip Technology Inc. er broadline-leverandør af halvledere med det formål at gøre innovative designs lettere gennem totale systemløsninger, der imødegår de kritiske udfordringer, som koblingen mellem spirende teknologier og etablerede slutbrugermarkeder kan give. De let anvendelige udviklingsværktøjer og omfattende produktportefølje supporterer kunder igenne hele designprocessen fra koncept til færdigt produkt. Med hovedkvarter i Chandler, Arizona sørger Microchip for en fremragende teknisk support og leverer løsninger på tværs af industrielle-, automotive-, forbruger-, aerospace-, forsvars-, kommunikations- og computermarkeder. For mere information, besøg venligst Microchips website på http://www.microchip.com.
MC1767dk



