Elektronikhuse til bygningsautomation

Fronttilslutning med Push-in tilslutningsteknologi

Controller til lokaleautomation: controlleren fra Neuberger er baseret på ME-IO hussystemet fra Phoenix Contact – inklusiv CPU-modulet kan det udvides op til 32 moduler (© Neuberger)

Industrispecifikke husløsninger stiller nye krav til både elektronikudvikling og selve elektronikhusene. Samtidig spiller systemløsninger en stadig mere vigtig rolle. Neuberger – en specialist inden for bygningsautomation – benytter modulære elektronikhuse til I/O-applikationer fra Phoenix Contact til sin nye controller.

Automation til lokaler giver mindre energiforbrug og mere bekvemmelighed

Neuberger Gebäudeautomation GmbH fra Rothenburg ob der Tauber i Tyskland er en førende leverandør af systemer til bygningsautomation. Lokaleautomation er blevet et stort tema for planlæggere og operatører af kontorbygninger, hoteller, skoler og klinikker. Bekvemmelighed for brugeren er ikke det eneste fokus, når temperatur, belysning, overvågning og mange andre funktioner skal kontrolleres og reguleres individuelt. Emner som energieffektivitet, ekstra bekvemmelighed og omkostningsoptimering bliver stadig mere vigtigt for både operatører og brugere.

I 2015 begyndte Neuberger at udvikle et nyt lokaleautomationssystem og var i den forbindelse på udkig efter et nyt hussystem til dette formål. Det vigtigste krav var muligheden for at kunne tilslutte mange kabler med fronttilslutning med den nye, vidt udbredte Push-in tilslutningsteknologi. Ekstra krav til hussystemet var et højt niveau af modularitet i husvarianter og et DIN-skinne stik.

Samarbejde startede i 2015

På det tidspunkt lancerede Phoenix Contact en helt ny produktserie med fronttilslutning. I forbindelse med søgning efter egnede produkter besøgte Neubergers udviklere Phoenix Contacts stand

Skræddersyede elektronikmoduler: controllere og I/O-moduler kan nemt monteres takket være det modulære design i ME-IO hussystemet

på Embedded World i Nürnberg i 2015. Her blev de krav, som Neuberger allerede havde defineret præcist, sammenlignet med funktionerne i det nye hussystem. Da det ret hurtigt blev tydeligt, at der var et stort overlap, etablerede man et tæt samarbejde. Med Neuberger som nøglekunde og de specificerede krav til det nye lokaleautomationssystem Open.Room blev fronttilslutningshusene tilpasset løbende til kravene i det fælles projekt (billede 2).

En af de særlige egenskaber i ME-IO hussystemet er fronttilslutningen, som er baseret på Push-in tilslutning og som i lighed med mange andre produkter fra Phoenix Contact anvendes rigtig mange steder. Fortrådningen er bekvem og værktøjsløs takket være Push-in fjederkraftstikket – en fordel i forhold til den konventionelle skrue- eller fjedertilslutning. Det er fordi Push-in tilslutningen har en særlig kontaktfjeder, som sikrer høje kontakt- og lederudtrækningskræfter og stødsikker kontaktering. Fronttilslutningsteknologien muliggør nem adgang til Open.Room moduler.

Printkortstikkene, som kan kodes, kan også nemt løsnes med Lock and Release teknologi: de stikbare tilslutningsblokke løsnes og tages ud af grunddelen med en løftearm; det gør det let at fjerne dem fra den tilsluttede position i en strømløs tilstand. Det sikrer fejlfri udskiftning af komponenter.

Der fås 5 typer fronttilslutningsstik. De kan kombineres med hinanden efter behov. Det gør det muligt at blande 4-polede og 6-polede tilslutningsblokke. Med klemmer til højere spændinger er det muligt at adskille tilslutningsblokke til lavere spændingsområder. Tilslutningsblokkene og aktuatorelementerne til Push-in tilslutningen fås i forskellige farver og kan arrangeres som kunden ønsker det. Til de 6-polede tilslutningselementer kan der fås op til 54 tilslutninger med en bredde på 18,8 mm (billede 3).

Individuel gruppering af fronttilslutningen

ME-IO hussystemet giver mange applikationsmuligheder og ikke kun på grund af sit modulære princip. Hvis husmodulerne først konfigureres i overensstemmelse med komponentproducentens krav, kan kommunikation mellem flere moduler nemt etableres via et DIN-skinne stik. DIN-skinne stikket klikkes på en standard DIN-skinne; de individuelle I/O-mduler på ME-IO hussystemet kan så åbnes uændret på DIN-skinnen med de låste busstik og er omgående sikkert sammenkoblet.

DIN-skinnestikket fås som 5-polede og 8-polede varianter – hver med 3 forskellige kontakttildelinger. Det 8-polede design fås med varianter med 8 parallelle kontakter, 7 parallelle og 1 seriel kontakt og 6 parallelle og 2 serielle kontakter.

Takket være disse egenskaber blev ME-IO hussystemet undersøgt nærmere af Neuberger til udvikling af automationssystemer til lokaler. Efter en række kundespecifikke tilpasninger, som Phoenix Contact takket sin ekspertise kunne implementere i mange kundeprojekter, blev huset valgt.

Etablering af target system

Kontrol og regulering af komplekse bygninger kræver et fleksibelt, fremtidssikkert og intelligent automationssystem til lokaler. Neubergers automationssystem Open.Room opfylder alle funktionskrav til lokaleautomation: fra belysning, overvågning, tilstedeværelse og medieteknologi til klimakontrol. Med den nyligt udviklede lokaleautomation baseret på ME-IO housing fås et system som omfatter CPU modul, indgangs- og udgangsmoduler samt kommunikationsmoduler.

Overblik

Smart lokaleautomation: Open.Room controlleren fra Neuberger  © Neuberger

I sin søgning efter en egnet husløsning til sit nyudviklede automationssystem til lokaler valgte Neuberger ME-IO-hussystemet. Arrangementet og antallet af moduler i ME-IO hussystemet er

fleksibelt, således at alle moduler i Open.Room kan kombineres med hinanden. Fortrådning er hurtig og enkel og kræver ikke værktøj, takket være Push-in tilslutningsteknologien. Det enkle låsesystem gør det muligt hurtigt at udskifte modulerne; driften fortsætter uden problemer. Den aktuelle status for bygningsautomationsystemet vises med LED’er på fronten af huset og giver et tydeligt overblik. Det kompakte design for Open.Room modulet i huset giver en pladsbesparende installation og montage på DIN-skinner, som er ideel til anvendelser på lofter, vægge og gulvfordelere (billede 4).