CCS megawatt ladekabler op til 1.000 kW – High Power Charging genopfundet
Den anden generation af de væskekølede HPC-ladestik, Charx connect professional, fra Phoenix Contact overfører op til 1 MW i boost mode. Med denne ladeeffekt oplades ikke kun elektriske biler på få minutter – også erhvervskøretøjer med store batterier er hurtigt klar til brug igen.
Med anden generation af de væskekølede CCS-ladestik, Charx connect professional, tager Phoenix Contact ultrahurtig HPC-ladning til et nyt niveau: i boost mode kan 1.000 kW overføres med en konstant effekt på 800 kW. Det er gjort muligt med et nyudviklet kølekoncept, hvor en miljøvenlig kølevæske føres direkte gennem ledninger med henblik på særlig effektiv køling.
Forbedret ergonomi i grebet, fleksibel kabelkonstruktion og CCS megawatt stikkets reducerede vægt (sammenlignet med første generation) sikrer bekvem og enkel håndtering med øget ladeeffekt.
Kontaktrammen og alle kontakter på det nye HPC ladestik kan nemt udskiftes uden at skulle åbne huset og tømme kølevæsken ud. Det betyder økonomisk og bæredygtig vedligeholdelse. Udover standardkonfektionering tilbyder Phoenix Contact også på forespørgsel skræddersyede tillslutningskoncepter til effekt, signaler og køling for at støtte producenter af ladestationer med konstruktion af deres HPC ladestationer. Derudover muliggør CCS ladekabler pålidelig lækagedetektering og fakturering af ladeprocesser i overensstemmelse med kalibreringslove takket være den integrerede 4-leder måleteknik.
Med den enorme ladeeffekt fra CCS megawatt ladestikket er det ikke kun elektriske biler, som kan lades på få minutter. For første gang kan også erhvervskøretøjer med store batterier hurtigt være klar til brug igen. De har brug for høje ladeeffekter for at opnå acceptable ladetider. Med sit brede program tilbyder Phoenix Contact også mange andre komponenter til High Power Charging applikationer.
Mere om ladeteknik til elektromobilitet