
Som mange allerede har set bliver der i dagene 10. og 11. marts, 2015, afholdt en meget spændende messe og konference i Malmø, Embedded Conference Syd, der skal tiltrække professionelle folk fra det embeddede udviklingsmiljø, hvad enten de er produktchefer projektledere eller designere.
Både messe og konference er et spin-off af den tilsvarende begivenhed i Stockholm, hvor Embedded Conference har opnået en betydelig succes. Syd-konferencen vil naturligvis også tiltrække det blomstrende sydsvenske embeddede designmiljø og selvfølgelig også København, der kun ligger en halv times kørsel fra udstillingsområdet.
Nu åbner messedelen døren for udstillere, og jo før man deltager, desto bedre vil man kunne placere sin stand på messen.
Man skal kontakte Lars Johan Larsson, på telefon 0046 708 80 36 48 eller mail lars.johan@embeddedconference.se hvis man vil have et tilbud på en stand eller flere oplysninger om messe og konference.

