Bitdefender annoncerer, at de er blevet accepteret som deltager i ThreatConnects partnerprogram for udviklere.
Som medlem af partnerprogrammet for udviklere kan Bitdefender nu benytte sig af ThreatConnects viden, automatisering, orkestrering og analyse med det mål at hjælpe med at bringe nye fælles løsninger på markedet, som servicerer kunderne bedst muligt og hjælper med at beskytte dem mod cybertrusler.
Bitdefenders Advanced Threat Intelligence løsning, der er noget af det mest avancerede på markedet, bliver nu tilgængelig via ThreatConnect-platformen, hvilket vil hjælpe kunderne med at reducere tidsforbruget med en klar-til-brug integration, der er lige til at konfigurere. Threat Intelligence-brugere vil kunne holde sig konstant opdateret uden at behøve skifte konfiguration og helt uden at skrive ny kode.
Bitdefenders Threat Intelligence data kommer fra Bitdefenders Globale beskyttelsesnetværk (GPN), som beskytter over 500 millioner systemer. Det er en af de største infrastrukturer til levering af sikkerhed og er i stand til at behandle mere end 7 milliarder forespørgsler pr dag. Dette muliggør real-time indsigt i ellers flygtig malware, avancerede vedvarende trusler, zero-days eller botnets, som sikkerhedseksperter kæmper med at identificere hver eneste dag.
Om ThreatConnect Inc.
ThreatConnect Inc. tilbyder en proaktiv og effektiv tilgang til sikkerhed ved at muliggøre forbedret afsløring af angreb, kortere responstid og lavere risiko. ThreatConnects vidensdrevne sikkerhedsoperationsplatform er designet af analytikere, men bygget, så hele holdet kan være med (sikkerhedsoperationer, trusselsvurderinger, respons på hændelser og sikkerhedsledelse). Det er den eneste platform, hvor viden, automatisering, analyse og workflow er samlet ét sted. Hvis du vil vide mere om vores threat intelligence platform (TIP) eller sikkerhedsorkestrering, automatisering og responsløsninger, så besøg http://www.threatconnect.com.