
Brancheforeningen for halvlederproducenter, SEMI, der informerer den globale forsyningskæde for design og fremstilling af halvledere og elektronik, har netop udgivet sin rapport om verdensomspændende statistikker over markedet for halvlederudstyr (WWSEMS), at den globale fakturering for udstyr til fremstilling af halvledere steg med 24% i forhold til året før til 33,07 milliarder USD i andet kvartal af 2025. Faktureringen i andet kvartal 2025 registrerede en stigning på 3% i forhold til kvartalet før, understøttet af den avancerede logik, avancerede HBM-relaterede DRAM-applikationer samt en stigning i leverancer til primært Asien.
– Det globale marked for halvleder-produktionsudstyr registrerede et stærkt første halvår af 2025 med en omsætning på mere end 65 milliarder USD, hvilket bygger videre på rekordfaktureringen på 117 milliarder USD i 2024. Chipproducenter fortsætter med at investere i produktionskapacitet for at understøtte de avancerede logik- og memory-teknologier, der driver AI-bølgen, samt nøgleprojekter for at styrke den regionale forsyningskædes robusthed, siger Ajit Manocha, administrerende direktør for SEMI.
WWSEMS-rapporten er udarbejdet ud fra data indsendt af medlemmer af SEMI og Semiconductor Equipment Association of Japan (SEAJ) og er et resumé af de månedlige faktureringstal for den globale halvlederudstyrsindustri.
RSH