Konsekvenserne for den danske musikbranche ved den hastige udvikling inden for kunstig intelligens er nu blevet kortlagt i en ny rapport. Nye AI-tjenester, der kan generere fulde musiknumre ud fra simple prompts, vil på få år spise store dele af den økonomi, som gør det muligt at leve af at lave musik. Hvis den nuværende udvikling fortsætter, står dansk musik til et historisk omsætningstab på 28 procent i 2030. I årene frem til 2030 betyder det et samlet tab på ca. 6,9 milliarder kroner. Koda og IFPI opfordrer hver især til politisk handling, hvis vi fortsat skal have et stærkt og bæredygtigt musikliv i Danmark.
Ifølge rapporten, der er udarbejdet af HBS Economics, og som refererer til en lignende analyse fra den internationale rettighedsorganisation CISAC, skaber den nuværende udvikling inden for AI en fordrejet og ulig konkurrencesituation mellem menneskeskabt musik og fuldt AI-genereret musik, der på sigt kan føre til et betydeligt omsætningstab for den danske musikindustri. Alene i 2030 forventes fuldt AI-genereret musik at medføre et årligt omsætningstab på ca. 2 milliarder kroner – svarende til 28 procent af omsætningen.
Dertil kommer, at AI-tjenesterne er trænet på danske musikskaberes ophavsretsbeskyttede musik uden tilladelse eller betaling.
AI skal udvikle sig ansvarligt og med respekt for kunstnernes rettigheder
I Koda og IFPI slår man i lyset af den nye rapport fast, at det ikke handler om at være imod AI, men om at fremme en ansvarlig udvikling af AI med fokus på gennemsigtighed, tilladelse og rimelig betaling.
– Det er voldsomme tal, som rapporten afdækker. Og det skyldes, at AI-tjenesterne helt bevidst udnytter musikskabernes levebrød uden tilladelse og uden betaling. På den ulovlige baggrund har de bygget nogle tjenester, der kan generere musik, der er i direkte konkurrence med den selvsamme menneskabte musik, som er hele fundamentet for deres forretning. Det er unfair, uetisk og uretfærdig konkurrence, ikke innovation. Hvis mere end en fjerdedel af økonomien forsvinder fra fødekæden, så går bunden ud af det musikalske økosystem, det bliver sværere at ernære sig som musikskaber, og vi overlader skabelsen af fremtidens musik til tech-firmaerne i stedet for rigtige mennesker med noget på hjerte. Det mener vi ikke, vi som samfund kan være tjent med. Derfor er der brug for politisk handling nu, så vi får skabt ordnede forhold i forhold til AI-tjenesterne og sikrer økonomien til dansk musik, siger juridisk og politisk direktør i Koda, Nicky Trebbien.
– Denne rapport dokumenterer for første gang den reelle økonomiske trussel mod dansk musikliv fra fuldt AI-genereret musik. Vi taler ikke om fremtidsscenarier, men om en udvikling som allerede i gang. Det er derfor afgørende, at vi aktivt sikrer en ansvarlig udvikling af AI, hvor musikskabernes rettigheder respekteres – ellers undergraves fundamentet for dansk musikøkonomi, siger Rikke Johan Bak, Kommunikations- og Public Affairs direktør i IFPI Danmark.
Danmark bør gå forrest
På baggrund af rapportens konklusioner opfordrer Koda og IFPI til, at der etableres klare og ansvarlige rammer for brugen af generativ AI i musikbranchen. Det handler ikke om at stoppe AI, men om at sikre, at udviklingen sker med respekt for kunstnernes rettigheder og musikøkonomiens bæredygtighed.
Koda og IFPI opfordrer regeringen til at benytte det danske EU-formandskab til at sikre tydelige spilleregler, herunder krav om eksplicit tilladelse fra rettighedshavere og gennemsigtighed fra AI-virksomheder, når de bruger musik til at træne deres modeller og udbyder AI-tjenester. Som ved al anden musikbrug skal der indgås licensaftaler, der sikrer fair betaling.
Analysens nøgletal:
Danske tal (HBS Economics):
– Omsætning i 2024: 6,4 mia. kr.
– Forventet omsætning i 2030 uden AI: 7,2 mia. kr.
– Forventet omsætning i 2030 med AI: 5,2 mia. kr.
– Årligt tab 2030: 2,0 mia. kr. (28%)
– Akkumuleret tab i perioden 2025 til 2030: 6,9 mia. kr.
Om Koda
Koda er en musikrettighedsorganisation, som har 52.000 medlemmer bestående af komponister, sangskrivere og musikforlag. Koda arbejder for, at vores medlemmer får en rimelig betaling fra dem, der bruger musikken, og for at gøre musikbranchen mere bæredygtig – socialt, miljømæssigt og økonomisk.
