Interfaces og driver-kredsløb er oftest en tidsslugende og som regel temmelig udfordrende del af et system at designe. Det er bindeleddet mellem den værts-controller, der skal styre applikationen og så selve effekttrinnet. Samtidigt er det den del af designet, hvor mange træder et skridt tilbage, for hvem har nu lige ansvaret for grænseområdet mellem logik- og power-delen.
Trafomo-agenturet, Agileswitch, har en modulær, effektiv og særdeles bekvem løsning på problemet omkring de drivere, der skal styre IGBT power-moduler som EconoDual, PrimePACK og HPM fra Fuji Electronics samt en række andre populære IGBT-moduler fra producenter som Infineon, Semikron og IXYS, for blot at nævne nogle få. Agileswitch driver-løsninger er altså ikke produktspecifikke, men kan bruges bredt blandt mange producenter af IGBT’er.
Traditionelt kan det være vanskeligt at få IGBT-kredsløb op i hastighed, og det er især en udfordring i driver-kredsløbet. Men det er netop dét, Agileswitch driverne kan. Som en snap-on løsning indsætter man blot Agileswitch driveren mellem sin værts-controller og IGBT-trinnet, hvor AgileSwitch’en tager duty-cycle- eller firkantsignalet fra værten og compilerer signalet til det komplekse, bipolare signal, som IGBT’erne har brug for til tænd- og slut af power-delen. Der er lidt som af se en border-collie på en agility-bane. Den bevæger sig så hurtigt, at man ikke tror, at det er muligt – og i den forbindelse er Agileswitch-produktnavnet rigtig godt valgt.
Den modulære løsning fjerner en mængde designmæssigt bøvl, da Agileswitch så at sige overtager ansvaret for kompatibilitet og interfacing samt signaltilpasning, så IGBT-modulerne kan blive kørt langt højere op i frekvens, end det normalt er muligt for proprietære- eller ”databladsdesigns”. En stor fordel ved Agileswitch-produkterne er, at de stort set er selvkonfigurerende til IGBT-modulerne fra Fuji Electrics – med mindre, at driveren skal tweakes til frekvenser, der ligger på den høje side af 30kHz-grænsen. Men også til andre producenter af IGBT-moduler leverer Agileswitch drivere, der er tilpasset de individuelle modulers kravspecifikationer. Det er en kæmpe styrke i den praktiske implementering af IGBT-applikationen, de kan komme til at køre så hurtigt, som effekttrinnet nu tillader – og samtidigt spares der oceaner af tid i designafdelingerne.
Trafomo A/S, Danmark
Tlf.: 44 74 91 32

