Rockwell Automation har ansat Ole Duch som account manager med ansvar for high-end automationsprojekter. Ole Duchs fokus vil være salg til større slutbrugere med tung procesproduktion og udvikling af hele forretningsplatformen, herunder hardware, software, komplette løsninger og serviceydelser. Derudover skal Ole Duch drive og udvikle forretningsplatformen hos en del af Rockwell Automation’s RcSI systemintegratorer.
Ole Duch kommer senest fra en stilling som afdelingsleder inden for Industriel IT & Automation hos Intego og har mange års erfaring med ledelse, rådgivning, økonomi og salg. Han har tidligere været ansat som afdelingsleder hos YIT Danmark og Siemens Technology Services A/S.
Med ansættelsen af Ole Duch styrker Rockwell Automation sin salgsindsats rettet mod Danmarks største produktionsvirksomheder i medicinal- og fødevareindustrien.