TDK-Corporation har udvidet DC/DC-transformatorfamilien TDK-Lambda CN-A med nye 50 W-modeller med et bredt 24 V-indgangsområde og 5, 12 eller 24 V nominel udgangsspænding (justerbar). De robuste quarterbrick-moduler fra den nye serie CN50A24, som køles via basispladen, henvender sig særligt til anvendelser i skinnetrafikken; de opfylder alle almindelige standarder både for skinnekøretøjer og for fast installerede baneanvendelser, og takket være deres højt pålidelige design leveres de med en garanti på fem år.
Ligesom andre medlemmer af CN-A-familien gør også CN50A24-moduler det muligt for brugerne at udforme omkostningseffektive EN 50155-kompatible systemer uden risici af et kundespecifikt design og på væsentligt kortere tid. Der tilbydes også en design- og fremstillingsservice for kunder, som vil købe komplette systemer præcist efter deres egne elektriske og mekaniske krav.
Alle CN50A24-moduler råder over et quarterbrick-tilslutningsskema, som er almindeligt på markedet, accepterer et stort indgangsspændingsområde (14,4-36 V DC) og tåler 40 V DC spidsspændinger i op til 3 s. Desuden leverer modulerne en udsædvanligt høj faktisk brugbar effekt inden for et stort temperaturområde på -40°C til +100°C (ved basispladen) uden derating.
Som standard opfylder alle modeller af CN-A-familien de strenge stød- og vibrationskrav af EN/IEC 61373, kategori 1, klasse B samt deres japanske ækvivalent JIS E 4031. For EN 50155-kompatible anvendelser i køretøjer står der en belægningsmulighed (tilføjelse „/CO“) til rådighed. CN-A-serien har sikkerhedsgodkendelsen iht. EL/CSA/EN 60950-1, har CE-mærket iht. Lavspændingsdirektivet samt 5 års garanti.
TDK-Lambda Germany GmbH – Sales Office Denmark
Tlf. : 24 63 95 65

