SAP vil levere grønne cloud-løsninger på verdensplan, og ser det som en naturlig konsekvens af deres skift til en cloud-baseret forretningsmodel. Når SAPs kunder anvender SAP Cloud Software flyttes deres systemer til SAPs datacentre og bliver en del af SAPs samlede CO2 -udslip. Indførelsen af 100% vedvarende elektricitet i SAPs datacentre og andre faciliteter vil derfor både reducere SAPs eget og SAPs kunders CO2 -udslip.
Det er ifølge Peter Graf, chef for bæredygtighed hos SAP, en naturlig konsekvens af virksomhedens skift til en cloud-baseret forretningsmodel, at SAP tilslutter sig 100% vedvarende elektricitet i både datacentre og andre faciliteter. Ved at levere brancheførende cloud-løsninger på en miljøvenlig måde, udvider SAP deres konkurrenceevne på cloud-software markedet, mens virksomheden styrker sin position inden for bæredygtighed. Det er et godt eksempel på, hvordan SAP sætter bæredygtighed i centrum for sin værdiskabelse.
SAP er blandt de få virksomheder, som udgiver en integreret rapport om bæredygtighed. Den seneste rapport fra 2013 indeholder blandt andet information om at, SAPs samlede CO2-udslip steg med 12 % i 2013 på grund af tilgangen af nye cloud-kunder og, at den samlede energieffektivitet har været stabil, mens udledningen af drivhusgasser er steget fra 30,0 gram CO2 per euro af den samlede omsætning i 2012 til 32,4 gram CO2 per euro i 2013.
SAP har investeret 3 mio. i Livelihoods Fund, der planter træer og gennemfører energiprojekter for både at genoprette deres økosystemer og udligne kulstofemissioner globalt. 80% af SAPs medarbejdere er enige i, at SAP er nødt til at gøre bæredygtighed til en strategisk prioritet.

