3G-netværkene lægges sammen i den sydlige del af Storkøbenhavn i området i og omkring Hvidovre og på Amager. Det nye netværk giver blandt andet bredere dækning både udendørs og indendørs, idet antallet af master stiger i området fra 105 til 161. For eksempel vil netværket dække 96,8 % af beboerne i det sydlige Storkøbenhavn med indendørs 3G.
Det historiske projekt, hvor to netværk bliver til ét, giver samlet set brugerne hele 40 % flere master at boltre sig på. Erfaringer fra resten af landet viser lovende takter for det fintmaskede netværk, så der er god grund til at glæde sig for beboerne i området. Udover en bred dækning vil kunderne også mærke forskel i kvaliteten af netværket – fx færre afbrudte opkald – samt mere kapacitet, hvilket giver en bedre oplevelse med data via smartphones, tablets og laptops med dongle.
De forventede resultater efter sammenlægningen i det sydlige Storkøbenhavn medfører, at antallet af afbrudte opkald (dropped calls) bliver reduceret, den udendørs, geografiske dækning bliver på 96,7%, den indendørs, populationsmæssige dækning når op på 96,8%, der kommer ekstra kapacitet bliver tilføjet i netværket og øget hastighed med data i udvalgte områder samt bedre kvalitet i netværket.
Sammenlægningen af de to netværk er stærkt styret af faste målinger, som skal sikre, at kunderne ender med det bedst mulige netværk og mærker mindst muligt til selve arbejdet.
Læs mere om arbejdet og se planen for udrulningen på http://www.telia.dk/netvaerk

