Markedet for medico- og healthcare-produkter eksploderer nærmest for tiden. Det skyldes, at befolkningen bliver ældre, og der er færre penge til sundhedssektoren, så elektronikken skal løse en lang række pleje- og behandlingsopgaver. Det stiller krav om lydfri elektronik, der både skal være kompakt og pålidelig – og så selvfølgelig opfylde kravene i den nyeste standard for medicoelektroniske produkter efter IEC60601-1 3. edition.
Og det kan Cractec-agenturet, SL Power. Virksomheden fremstiller et utal af strømforsyninger til de typiske meget krævende opgaver, så derfor er SL Power godt gearet til at løfte opgaven. Det understreger de da også med introduktionen af deres nyeste MB60S-serie af forsyninger rettet mod de kommende medico- og healthcareapplikationer.
Med sin nominelle ydelse på 60 watt (med derating ved højere omgivelsestemperaturer) henvender MB60S-serien sig i høj grad til de mindre apparater til diagnosticerings-, overvågnings- og behandlingsbrug. Netop, da denne slags udstyr må forventes at være placeret meget tæt på patienter eller brugere, har SL Power udviklet MB60S-serien, så den kan fungere uden blæserkøling, hvad der giver en helt lydløs drift. Det er imponerende med henblik på seriens meget kompakte formfaktor. De fysiske ydermål er nemlig de industrielt standardiserede 2” x 3” x 1” (50,8mm x 76,2mm x 25,4mm), så forsyningerne kan i praksis kapsles i 1U-kabinetter.
Med en lækstrøm på mindre end 275µA for input-stel og 90µA, input-output, er MB60S-serien sikret i henhold til kravene om patientberøring, hvilket er underbygget af forsyningens isolation på 2MOPP for input-stel, 1MOPP for input-output og 1MOPP output-stel. Pålideligheden er sikret gennem en MTBF på 700.000 timer undebygget af tre års garanti fra producenten.
Elektrisk er MB60S-serien forberedt til global anvendelse gennem et universelt input på 90 – 264VAC ved 47 til 63Hz. Afhængigt af output er effektiviteten for MB60S-serien mellem 83 og 88 procent, hvilket sikrer en minimal varmeudvikling i applikationen. Der er outputs med de populære DC-spændinger 12-, 15-, 18-, 24-, 36- og 48 volt, og for de tre sidstnævnte modeller overholder serien Level V kravene. Tomgangstab er dog under alle omstændigheder mindre end 0,5 watt.
Craftec A/S
Tlf.: 45 93 42 00

